Islamiske gangstere dømt i Frankrig

Mens klapjagten på Osama bin Laden og hans netværk fortsætter, har Frankrig ført en usædvanlig retssag mod tre muslimske fundamentalister. De beskyldes for at have skaffet penge til deres trosfællers 'sag' ved at foretage en stribe røveriske overfald i begyndelsen af 1996. De stod anklaget som almindelige kriminelle, skønt undersøgelsesdommeren er sikker på, at de også optrådte som terrorister. Bandens formentlige hovedmand og ideologiske leder var en franskmand, der havde ladet sig omvende til islam. Forleden faldt dommene: Fra 18 til 28 års fængsel. Tyder på religiøst motiv Banden blev nedkæmpet af politiets elitestyrker efter en dramatisk aktion i den nordfranske by Roubaix for fire år siden. Fire medlemmer nægtede at overgive sig og omkom i et flammehav. Alt tydede allerede da på, at gangsterne havde et religiøst motiv: At skaffe penge til 'brødrene i Bosnien' og Algeriet. Men den daværende indenrigsminister Jean- Louis Debré forsikrede offentligheden om, at man kun stod over for nogle usædvanligt ondartede banditter. Sagen havde absolut intet med fundamentalister og terrorister at gøre. I dag tages det for givet, at ministeren talte mod bedre vidende. Han ville for alt i verden undgå yderligere at skræmme sindene. For få dage efter skulle der være G7- topmøde akkurat i Lille, der hvor de fleste røverier var sket, og hvor kun et lykketræf havde hindret banden i at terrorbombe byens politigård. Et attentat, der skulle have dannet 'optakt' til mødet mellem verdens syv rigeste nationer. Dertil kom, at offentligheden stadig var forfærdet over terroraktioner i Paris' undergrundsbane blot et år forinden. Da retssagen mod de overlevende medlemmer af banden begyndte for snart en måned siden, krævede forsvarerne, at sagen blev udskudt. De frygtede, at deres klienter ikke kunne påregne en fair behandling af et nævningeting, der hver dag kunne læse og høre om den verdensomspændende jagt på Osama bin Laden og hans sammensvorne. Kravet blev afvist af dommeren. Mødtes i moskeen For retten stod tre mænd, højst forskellige af temperament og baggrund. Dog har de to ting til fælles: De mødtes i begyndelsen af 1990'erne i en moské i Roubaix, der da var kendt for at være et samlingssted for fundamentalister. Og alle tre har været i Bosnien for at kæmpe på muslimsk side mod serberne. Den ældste er den 35-årige Omar Zemmiri, far til tre. Han nægter alt og har knap mælet et ord under hele sagen. Det var i hans hus, at banden havde sit hovedkvarter. Da det blev stormet, var han på flugt i Belgien. Den yngste, den 24-årige Hocine Bendaoui var heller ikke særlig meddelsom. (»Jeg gjorde, hvad jeg havde set på film«). Derimod har den 31-årige Mouloud Boughelane lukket op for posen. Bl.a. har han oplyst, at bandens leder havde tæt kontakt til GIA, en algerisk terrororganisation. Banden talte tilsyneladende en halv snes medlemmer. Mystik er der omkring Lionel Dumont, en tidligere fransk soldat, der under sin udstationering i Bosnien gik over til islam. Få dage inden han skulle udleveres fra Bosnien til Frankrig, forsvandt han fra sit fængsel og gik under jorden. Han afsonede en dom for et mord begået i Bosnien. Nu er han - in absentia - idømt livsvarigt fængsel i Frankrig. Bandens sandsynlige leder, Christophe Caze, kan ikke retsforfølges. Han blev dræbt i en skudduel med belgisk politi efter at være flygtet fra Frankrig over hals og hoved efter stormen på bandens tilholdssted i Roubaix. Hensynsløs fanatiker Christophe Caze beskrives skiftevis som en hensynsløs fanatiker og som en ledertype med stor udstråling. Han studerede medicin, da han antog den muslimske tro og som den første i banden drog han til Bosnien for at forsvare sine nye trosfæller mod serberne. Ingen i banden havde haft mindste mellemværende med politiet, inden de gik amok i begyndelsen af 1996. Mange af overfaldene virkede hovedløse og byttet var sjældent over 20.000 franc. Langt over halvdelen skal være gået til 'brødrene' i den fælles sag. Kriminalsagen er overstået. Men i Paris fortsætter det særlige terrorpoliti sin efterforskning af bandens ideologiske og finansielle forbindelser i både ind- og udland.