Taleban opruster i Pakistan

Taleban-infiltratorer er i det skjulte ved at kolonisere pakistanske grænseområder og etablere en logistikbase, der formidler frivillig arbejdskraft, lægehjælp, penge og mad. De amerikanske fly drøner hen over området på vej til Afghanistan, men de kan ikke røre disse talebanere, der i stigende grad udnytter deres netværk af slægtninge, stammefrænder og religiøse forbindelser. Adskillige gange om ugen afleverer ambulancer sårede soldater på hospitalerne i Quetta, Baluchistanprovinsens største by. En strøm af nye rekrutter og genindsatte veteraner, herunder læger, bevæger sig til gengæld i den modsatte retning. De tager den seks timer lange køretur til byen Kandahar, Talebanbevægelsens højborg i det sydlige Afghanistan. 120.000 kr. om dagen Ifølge Said Sanan, en Talebanofficer, der hoppede af til Pakistan for to uger siden, løber de bidrag, der indsamles i moskéer, basarer, private hjem og på arbejdspladser, nu op i over 120.000 kroner om dagen. »Baluchistan er vigtig for talebanerne. De udnytter støtten til det yderste«. Tidligere på ugen fik USA en ubehagelig overraskelse, da to amerikanske helikoptere kom under beskydning i Pakistan, mens de forsøgte at bjerge en tredje helikopter, der var styrtet ned under en mission. Samlingssted for militante Nogle iagttagere vurderer, at Baluchistan kan blive samlingspunkt for militante grupper, der vil angribe en ny regering i Afghanistan, hvis Taleban bliver væltet. Pakistans militære leder, general Pervez Musharraf, har brudt alliancen med Taleban til fordel for et tættere forhold til USA, og den pakistanske hær og efterretningstjeneste har tilsyneladende affundet sig med landets nye kurs. Folkelig støtte til Taleban Men den folkelige opbakning til mullah Omar og hans Talebanregime har aldrig været større, og det er muligvis grunden til, at talebanere forholdsvis uhindret får lov at rejse ud og ind af Pakistan. I bydelen Gulshan i Quetta har de lokale omdøbt en gade til Talebanvejen. Tre hvide flag, et muslimsk symbol, vajer over den høje mur, der omkranser huset i nummer 21-8. Flere gange om dagen åbnes den lyserøde bølgeblikport, så en mindre flåde af Toyota Hiace-varevogne kan komme ud og ind. De sårede soldater, der udskrives efter endt behandling på et hospital i nærheden, får lov at komme til kræfter i den skyggefulde gårdhave uden for huset, indtil de er klar til at vende tilbage til krigen. De personer, der har til opgave at hverve frivillige blandt pakistanske unge, holder til her sammen med deres kolleger, der skal sørge for, at lagrene bliver fyldt med varer og materiel. Varevognene kører op til flygtningestrømmen ved grænseovergangen i Chaman, 130 kilometer mod nordvest, og det er kendt, at lægerne på mindst to hospitaler tilbyder at operere gratis og diskret. Popularitet vokser med bomberne Pakistanske sikkerhedsstyrker patruljerer den lange grænse, men deres chancer for at pågribe talebanere eller bremse deres forsyninger er forsvindende små. Talebans popularitet stiger i takt med bomberegnen. »Opbakningen til Taleban bliver større, for hver dag der går«, siger Maudir Bakht, politolog ved universitetet i Quetta. »Før bombardementerne var de upopulære blandt de fleste pakistanere, men nu breder den moralske og humanitære støtte sig, og den kan udvikle sig til militær støtte«. Professor Bakht siger, at der er risiko for, at afghanske flygtninge vil gøre Baluchistan til udgangspunkt for en ny borgerkrig i Afghanistan mod en eventuel vestlig indstillet regering. Oversættelse: Tonny Pedersen