Pakistan og FN uenige om flygtninge

Lyt til artiklen

Mens flygtningene er på vej ud af Afghanistan, er UNHCR og Pakistan blevet uenige om, hvordan de skal modtages. UNHCRs personale i Pakistan mener, at landets regering gør det unødvendigt besværligt for dem at arbejde i områderne tæt på grænsen til Afghanistan. Talsmanden for UNHCR i Pakistan, Yussuf Hassan har langet kraftigt ud efter de lokale myndigheder og kaldt dem bureaukratiske. Han kritiserer samtidig, at næsten alle de eksisterende lejre ligger i selvstyrende regioner med stammefolk, som regeringen i Islamabad har opgivet at kontrollere. Lukkede områder Områderne har været lukket i flere dage, men lørdag kom de første UNHCR-medarbejdere tilbage fra en tur ind til en lejr. Og nødhjælpsarbejdere har stadig meget svært ved at få adgang til områderne. »Vi skal søge tilladelse til hver enkelt medarbejder hver gang«, forklarede Yussuf Hassan lørdag. FN angribes i Pakistan UNHCRs folk har det også svært inde i selve Pakistan, hvor deres kontorer er blevet angrebet af vrede demonstranter. Kontorerne har været lukket i flere omgange, og når de arbejder, sker det under beskyttelse, som også giver problemer. »Vores medarbejdere i Quetta har måttet vente fem timer på den eskorte, der skulle følge dem til kontoret - en tur på ti minutter«, sagde UNHCRs talsmand i Islamabad lørdag. Pakistan afviser kritik Den pakistanske minister for Kashmir og grænseområderne, Abbas Sarfraz afviser kritikken og peger i flere pakistanske aviser på, at UNHCR bare kan lade pakistanere løse opgaverne i flygtningelejrene. Det er UNHCR også parat til, der er masser af erfarne pakistanske ansatte i organisationen sagde Yussuf Hassan. Men der er opgaver, som kræver eksperter udefra, specielt til en nødhjælpsoperation af denne størrelse. Kritik af lejres placering UNHCR er også utilfreds med de pladser, den pakistanske regering har sat af til nye flygtningelejre. Pakistan har gennem de sidste år taget imod et par millioner flygtninge fra Afghanistan, og mange af afghanerne støtter de yderligtgående muslimske organisationer, som vil vælte den siddende præsident Pervez Musharraf. Derfor vil Musharrafs regering helst have, at de bliver tæt på grænsen, så de nemmere kan komme hjem igen. UNHCR har godkendt de første 14 steder til nye lejre, men bliver også tilbudt pladser i meget tørt og stenet terræn, hvor man ikke kan lave lejre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her