De har bin Laden i sigtekornet

I nattens mulm og mørke i Afghanistans utilgængelige bjerge vil Blackhawk-helikoptere med specialudstyr som infrarøde sensorer nærmest hænge stille over en i forvejen udvalgt landingsplads. På mindre end et minut vil amerikanske kommandosoldater lade sig fire ned på jorden i et reb for at påbegynde deres dødsensfarlige opgave: At fange eller dræbe den saudiarabiske terroristleder Osama bin Laden og fodsoldaterne fra hans terroristnetværk al-Qaeda. De vil bruge ikke-dræbende granater til at bedøve terroristerne med. De koordinerer deres lydløse bevægelser med hviskemikrofoner og nedlægger deres bytte med tyske Heckler & Koch-maskinpistoler med lasersigte. Skyggekrigerne Deres uofficielle kælenavn er 'de stille professionelle' eller 'skyggekrigerne', men de er virkelighedens Ramboer, selv om Sylvester Stallone og hans fantasifigurs image får dem til at grine. I et stykke tid har et dusin af disse barske mænd sammen med det britiske SAS-regiment (Special Air Service) opereret inkognito inde i selve Afghanistan. De har udvalgt områder, der er egnede til at landsætte soldater og leveret oplysninger om bin Laden-terroristernes og Talebansoldaternes bevægelser. De er også i gang med at træne og forberede afghanske oprørere til at starte en offensiv mod Talebanregimet. Når som helst vil de få selskab af styrker, der lander med helikoptere fra baser i nabolandene og i løbet af få timer udføre en bestemt opgave. Derefter forlader de Afghanistan igen. Amerikanerne siger, at de har lært af briternes og sovjetiske erfaringer i Afghanistan. Mange af dem ligner slet ikke elitesoldater med muskuløse kroppe og plysklipninger. De har skæg og taler obskure sprog. Storbritannien og Sovjetunionen forsøgte at føre en konventionel krig i det utilgængelige land og tabte. Men hvem er de egentlig disse rå og barske typer? De er en blandet samling af erfarne efterretningsspecialister, dødbringende snigskytter, sprogeksperter og specialister i sprængstof og kidnapning. Hustruer ved intet Ikke engang deres hustruer og børn ved, hvad de bestiller, så hemmelighedsfulde er de om deres opgaver. Kun en ting er sikkert: Nogen af dem vil dø i Afghanistan. Tabsraten for specialstyrkerne er ni gang så stor som for konventionelle enheder. Tv-seere over hele kloden, så i 1993 somalier trække liget af en amerikansk elitesoldat gennem hovedstaden Mogadishus gader. Kort efter trak præsident Bill Clinton dem ud af Somalia. Det er ikke den eneste gang, specialstyrkerne har haft fiasko. Otte af dem døde i 1980, da to fly kolliderede under et forsøg på at redde amerikanske gidsler i Iran. Når de har succes, og hvis det sker i Afghanistan, hører offentligheden sjældent om det. Ifølge avisen USA Today har amerikanerne 45.000 af disse elitesoldater, der er kendt under mange forskellige navne: Army rangers, grønne baretter, Delta Force, Navy SEALS og Air Force special ops. Eliternes elite er de 360 medlemmer af hærens Delta Force. De holder til i Fort Bragg i staten North Carolina. Selv ikke andre grupper af kommandosoldater har adgang til deres forlægninger, og mange af deres kolleger i hæren vover ikke engang at nævne deres navn, men kalder dem 'D Boys', 'dark ops' eller 'dark side'. Det bliver sandsynligvis Delta Force, der sammen med Army Rangers får til opgave at trænge ind i terroristernes klippehuler og beskyttelsesrum i Afghanistan. De grønne baretter, der er opdelt i fem grupper med hver 1.200 mand, rådgiver i øjeblikket de afghanske oprørsstyrker i Den Nordlige Alliance. 5. Special Operations Group har til huse i Fort Campbell i Kentucky og er specialister i Centralasien. Flere af dem taler afghanske dialekter og kender den lokale kultur. 10. Special Forces med baser i Colorado og Tyskland er specialister i vinteroperationer, hvilket der kan blive rig brug for i Afghanistan. Erfarne og ældre Amerikas elitestyrker er ældre og mere erfarne end de regulære kampsoldater. De udvælges både for deres fysiske færdigheder og psykiske hårdhed. Færre end halvdelen af dem, der ansøger om at blive grønne baretter bliver optaget. Bare for at komme til optagelsesprøve, skal de gennemgå et tre ugers kursus. Kandidaterne skal derefter gennemgå en fem måneders prøve. Mange af dem ligner slet ikke elitesoldater med muskuløse kroppe og plysklipninger. De har skæg og taler obskure sprog. De er hurtigttænkende og problemknusere. Deres bedste beskyttelse og våben er deres hjerner. Specialstyrkerne koster de amerikanske skatteydere 33 milliarder kroner om året. Spørgsmålet er nu, om amerikanerne får noget for deres penge i Afghanistan. Det afhænger blandt andet af dem selv, siger militæreksperter. Succes i Afghanistan vil koste tab i amerikanske menneskeliv. Det har amerikanerne stort set ikke været rede til at acceptere siden Vietnamkrigen, men det har de 5.000 terrordræbte i New York og Washington måske ændret på. Hvis militæret kan skaffe resultater i Afghanistan, så er USA parat til at acceptere, at nogle af deres drenge kommer hjem i kister.