Det italienske politi har onsdag anholdt tre personer, der angiveligt har været med til at rekruttere nye medlemmer til Osama bin Ladens netværk al-Qaeda. Samtidig er der i Polen foretaget anholdelser af tjetjenere, som angiveligt forsøgte at smugle spængstoffer til Tyskland. Ifølge AFPs kilder i Polen er de anholdte trænet og finansieret af bin Ladens netværk. I Spanien og Tyskland var der også nye udviklinger i bestræbelserne på at optrevle ekstremistiske islamiske grupper. Rekruttering og falske dokumenter Den italienske indenrigsminister, Claudio Scajola, siger, at politi ved en razzia tidligt onsdag har pågrebet medlemmer af en celle, som har rekrutteret folk til bin Ladens netværk og sendt dem til træningslejre i Afghanistan. Den pågældende gruppe har været overvåget af de italienske myndigheder i nogen tid. I alt fem personer er efterlyst, men to personer opholder sig andre steder i Europa. De to hovedmistænkte i Italien er sigtet for at have hjulpet de terrorister, der gennemførte angrebene i USA den 11. september. Anklagen lyder på, at de blandt andet har hjulpet gruppen med falske dokumenter. De tre anholdte stammer fra Mellemøsten eller nordafrikanske lande. En fjerde person fra gruppen er tidligere blevet anholdt i München i Tyskland. I Spanien er politiet ved at undersøge om den anholdte tuneser Essid Sami ben Khemais har forbindelser til Mohammed Atta, som deltog i angrebet på World Trade Center, og som med Hamburg som base spillede en central rolle ved planlægningen af terroranslagene. De to mænd menes at have haft møder i Spanien. Første flyvetimer i Tyskland I Tyskland skriver nyhedsmagasinet Stern i sin seneste udgave, at en af terroristerne fra angrebene den 11. september, den 23-årige Marwan Al-Shehhi fra De Forenede Arabiske Emirater, tog sine første flyvetimer i Tyskland allerede i 1999. Under øvelses-flyvninger ytrede han særlige ønsker om at overflyve kemiske fabrikker og raffinaderier. Al Shehhi var en af de flykaprere, som havde boet og studeret i Hamburg sammen med egypteren Muhammed Atta og libaneseren Ziad Samir Jarrah. Kirurg under mistanke Ifølge den tyske tv-station ZDF er de tyske myndigheder også begyndt at efterforske en anden egypter, den 53-årige Adely A., der tidligere har arbejdet som kirurg i den sydtyske by Neu Ulm. Han skulle have haft kontakter med islamiske ekstremister og har tidligere været i myndighedernes søgelys i forbindelse med en anholdelse i 1998 af bin Ladens formodede finans-chef, Mamduh Salim. Tysk utilfredshed med samarbejde I den tyske efterretningstjenste er der rapporter om utilfredshed med samarbejdet med amerikanske kolleger. Sikkerhedseksperter klager ifølge Süddeutsche Zeitung over, at amerikanerne tilbageholder vigtige informationer, som kunne bruges i data-søgemaskiner i jagten på islamiske ekstremister. »Vi får kun meget få detaljerede oplysninger om de 16 terrorister, der ikke var fra Hamburg. De få oplysninger vi får, kommer meget langsomt«, lyder kritikken fra medlemmer af den tyske efterretningstjenste. Uden nøje kendskab til terroristerenes livsforløb vil de data, som tyskerne råder over, ikke kunne udnyttes optimalt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























