Blair: bin Laden advarede om angrebet

Lyt til artiklen

Få dage før den terrorangrebet den 11. september mod USA advarede den mistænkte bagmand, Osama bin Laden, sine medsammensvorne om, at han havde 'en stor operation' planlagt i USA. Det oplyste den britiske premierminister, Tony Blair, til parlamentet ved et hasteindkaldt møde torsdag. »Kort før den 11. september sagde bin Laden til sine allierede, at han havde en stor operation mod USA under forberedelse«, sagde Blair. Blair sagde ved samme lejlighed, at mindst tre af flykaprerne fra terroraktionerne i USA er identificeret som folk med tilknytning til Osama bin Laden. En af kaprerne skal desuden have haft en hovedrolle i bombeangrebene på USA's ambassader i Tanzania og Kenya i 1998 samt attentat på det amerikanske flådefartøj USS Cole sidste år. Tiden for angreb nærmer sig Ved samme lejlighed sagde Tony Blair, at tiden for en militær indsats nærmer sig. »Vi nærmer os nu den svære tid, hvor der skal handles. Vi vil gøre, hvad vi kan for at minimere lidelsen for det afghanske folk ved denne konflikt«, sagde Blair. Blair sagde, at en militær aktion ikke bare ville være rettet mod bin Ladens netværk, men også mod Taleban-styret, som menes at skjule den saudi-arabiske terrorist.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her