Indonesien opfordrer sin befolkning til ikke at opildne til krig mod USA som reaktion på det forventede amerikanske angreb mod Afghanistan. Flere radikale islamiske grupper i verdens største muslimske land har erklæret, at de vil kæmpe en hellig krig mod USA, hvis den amerikanske regering sætter ind mod Afghanistans regerende Taliban-styre. »At tage fysisk del i en udenlandsk krig er ikke acceptabel«, siger den indonesiske minister for sikkerhed, Susilo Bambang Yudhoyono til den toneangivende avis Jakarta Post og tilføjer: »Indonesien kan kun deltage i en udenlandsk militær aktion som en del af FN's fredsbevarende styrke. Indonesiens præsident, Megawati Sukarnoputri, har netop i frygt for at nære hadet til USA været yderst tilbageholdende i sin støtte til dannelsen en international koalition mod terror. Med sikkerhedsministerens ord lyder det, at Indonesien kun støtter en krig, som effektivt bekæmper terrorismen, men som ikke samtidig truer verdensfreden. Omkring 90 procent af Indonesiens 210 millioner store befolkning er muslimer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























