Nauru: Ikke flere asylsøgere til os

Lyt til artiklen

En strid mellem Australien og staten Nauru i Stillehavet om asylsøgere på et australsk krigsskib fortsatte i dag for tiende dag i træk. Svært bevæbnede australske soldater forsøger at tvinge de mellemøstlige asylsøgere fra borde for at landsætte dem i Nauru, men myndighederne på øen sagde stop. »Vi vil ikke acceptere anvendelsen af tvang. Punktum«, sagde en regeringstalsmand på øen. Der befinder sig omkring 220 fortrinsvis iranske og irakiske asylsøgere på skibet HMAS Manoora. I forvejen er 314 asylsøgere fra skibet gået i land i Nauru, hvor de bor i nødtørftige lejre. Gældsplaget nation Nauru er en gældsplaget og fattig nation med omkring 12.000 indbyggere, og myndighederne frygter uroligheder blandt de 314 asylsøgere, hvis de resterede asylsøgere tvinges fra borde. Australien har lovet Nauru 10 mio. dollar (ca. 85 mio. kr.) for at være vært for flygtningene. De fleste af de asylsøgere, der befinder sig på krigsskibet, kom om bord, da skibet reddede dem, efter at deres fiskebåd var forlist for to uger siden nær Ashmore Reef i australsk territorialfarvand. Asylsøgerne regner det ikke for sandsynligt, at de får flygtningestatus af de FN-repræsentanter, der driver lejren i Nauru, og kræver at blive sejlet til Australien. De fleste er fra Tampa De fleste af 314, der er gået i land i Nauru, kommer fra det norske containerskib Tampa. Skibets kaptajn trodsede den australske regering og forsøgte at landsætte flygtningene, som skibet havde reddet, efter at deres færge var forlist, på australske Christmas Island. Australien nægtede trods højlydte internationale protester at tage imod flygtningene, der i stedet blev overført til krigsskibet, som så sejlede dem til Nauru.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her