CIA har jaget Osama bin Laden i tre år

For tre år siden begyndte den amerikanske sikkerheds- og efterretningstjeneste CIA at sende agenter ind i Afghanistan. De skulle forsøge at overtale den afghanske opposition til at fange eller dræbe den saudiarabiske terroristleder Osama bin Laden. CIA forsøgte at etablere et samarbejde med den afghanske mujahedin- og oppositionsleder Ahmed Shah Massoud allerede for tre år siden i bestræbelserne på at komme bin Laden til livs. Dengang var han leder af den største anti-Taleban gruppe i Afghanistans nordlige bjerge. Massoud blev dræbt to dage før terrorangrebene på New York og Washington 11. september. Amerikanerne mener, at han blev dræbt af bin Ladens al-Qaeda organisation. Nuværende og tidligere CIA-agenter har fortalt avisen New York Times, at USA har forsøgt at dræbe bin Laden i årevis og ødelægge al-Qaeda, efterhånden som organisationen blev mere skånselsløs og ambitiøs i sine forsøg på at ramme amerikanske interesser rundt omkring i verden. Clintons beslutning Præsident Bill Clinton og hans jurister besluttede, at USA havde ret til at dræbe bin Laden og hans fæller, selv om der er et forbud mod snigmord. Juristerne konkluderede, at det var i overensstemmelse med både amerikansk og international lov, fordi der enten var tale om en krigshandling eller selvforsvar. Ifølge amerikanske medier har præsident George W. Bush også i al hemmelighed godkendt en bevilling, som skal støtte forskellige oprørs- og oppositionsgrupper i Afghanistan. Hjælpen skal ikke blot gå til Den Nordlige Alliance, oprørsgruppen der opererer i det nordlige Afghanistan, men skal også skabe modstand mod Taleban-styret blandt pashtunerne i Sydafghanistan. Her har Taleban stor opbakning. Hverken officielle eller uofficielle kilder har været villige til at afsløre, hvor store summer amerikanerne investerer i de afghanske oprørsgrupper. Men pengene skal gå til at købe våben for, rekruttere nye medlemmer, bestikke Taleban-kommandanter til at skifte side og andre tiltag, der kan svække Taleban-styret. USA ser hellere end gerne Taleban-styret forsvinde i historiens skraldespand, men handler i det skjulte for at undgå at give det indtryk, at det er USA, som bestemmer Afghanistans fremtid. Amerikanerne siger, at de siden terrorangrebet for tre uger siden har været i kontakt med afghanere, som på den ene eller anden måde er tilknyttet Talebanregimet. Et af USA's hovedmål er at opmuntre til afhopninger fra Taleban. En højtstående embedsmænd siger til New York Times, at det juridiske grundlag for bevillingerne er i orden, men nægter at oplyse, hvorvidt Bush har underskrevet et såkaldt præsidentdirektiv - et specielt dokument som autoriserer hemmelige aktiviteter. Humanitær hjælp Samtidig har Bush bevilget 800 millioner kroner i humanitær bistand til flygtninge fra Afghanistan. Pengene skal blandt andet være med til at dæmpe uroen i Pakistan over de mange flygtninge, som passerer grænsen fra Afghanistan. Den amerikanske regering har også overvejet at kaste fødevarer ned fra luften, inden vinteren for alvor sætter ind i Afghanistan. Den plan er foreløbig skrinlagt, fordi militære planlæggere endnu ikke har regnet ud, hvordan man undgår, at maden falder i Talebans hænder.