Bush: Tag bare med fly igen

Lyt til artiklen

Under et besøg torsdag i Chicagos O´Hare-lufthavn offentliggjorde Bush sine forslag til at øge flysikkerheden i USA. Flyindustrien har kolossale problemer, fordi passagererne fuldstændig har mistet tilliden til den lemfældige kontrol, der var overladt til flyselskaberne. USA's præsident George W. Bush har givet luftvåbnet ordre til at skyde kaprede passagerfly, der truer storbyer, ned uden at afvente besked fra Det Hvide Hus. Før 11. september var der ikke formelle retningslinier, og luftvåbnet har da også meddelt, at hvis der er tid, vil man først konsultere præsidenten. Bush har i kølvandet på tragedien udtalt, at hans sværeste beslutning i de dage var ordren om at »skyde fly ned med amerikanske passagerer om bord«. Øget sikkerhed Bush ønsker flere bevæbnede vagter om bord på indenrigsfly. Dørene til cockpittet skal forstærkes, men han er imod forslaget fra piloternes fagforening om at bevæbne piloter. Der skal være fælles regler for kontrol af ansatte i lufthavne, men kontrollen skal fortsat foretages af private firmaer, fordi det vil være for dyrt at lade forbundsstaten gøre det, og fordi det strider imod regeringens filosofi at øge den offentlige sektor. Forbundsstaten vil dog få overopsyn med sikkerheden. Lufthavnenes private sikkerhedsfirmaer har haft kæmpeoverskud, fordi de kun betaler lidt over mindstelønnen, og sikkerhedspersonalet næsten ingen uddannelse eller erfaring har. Ved stikprøver har man fundet et stort antal våben og mistænkelige materialer i folks bagage, som vagterne havde overset. EU drøfter sikkerhed Også EU-landene skal diskutere flysikkerhed på et møde 15. oktober. Trafikminister Jacob Buksti (S) regner med, at EU-landene vil give penge til blandt andet sikring af cockpits. Fredag fremlægges regeringens oplæg til en revision af de danske beredskabsplaner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her