Seks kroatiske mænd, alle tidligere militærpolitifolk, blev sent torsdag anholdt i den kroatiske by Split. De mistænkes for at stå bag krigsforbrydelser mod serbere under den kroatisk-serbiske krig i 1991-95. De seks mænd har angiveligt tortureret og dræbt to civile serbere og to fanger i militærlejren Lora nær Split, oplyser avisen Jutarnij List fredag. De kroatiske myndigheder besluttede tidligere på året at genåbne sagerne om kroatiske krigsforbrydelser mod serbere i Lora. Det skete, efter at myndighederne havde modtaget nye dokumenter og beviser fra menneskerets-vogtere i den såkaldte Helsinki-komite. Siden begyndelsen af september er mere end et dusin personer blevet anholdt.
Seks kroatere anholdt for krigsforbrydelser
Lyt til artiklen