Ondskabsfuldt og hjerteløst. Sådan beskrev FNs generalsekretær, Kofi Annan, mandag sidste uges terrorangreb mod USA, inden han advarede mod en overilet hævnaktion, som verdens befolkning ikke vil kunne forstå. I en tale til FNs generalforsamling sagde Annan, at kun FN kan give tilladelse til en »langsigtet kamp mod terrorisme«. På kort sigt skal der derimod ikke spares på anstrengelserne for at bringe gerningsmændene for en dommer, mener generalsekretæren. Men det skal ske i en klar og gennemsigtig proces, som alle vil kunne forstå og acceptere. »Lad os opretholde vore egne principper og standarder, så vi kan gøre klart for hele verden, hvem det er der udfører terrorisme, og hvem det er, der kæmper imod det«, sagde han. Aflyste møde For knap to uger siden skulle verdens ledere have haft deres årlige debat om FNs prioriteringer i fremtiden, men mødet blev dengang aflyst på grund af attentatet. I stedet var det mandag lavere rangerende ambassadører foruden den russiske udenrigsminister, Igor Ivanov, der lyttede til FNs generalsekretær. »For 13 dage siden - på en dag som ingen af os nogensinde glemmer - blev vores værtsland og vores elskede værtsby ramt af et overlagt angreb så hjerteløst, ondskabsfuldt og destruktivt, at vi stadig har svært ved at fatte afskyeligheden«, sagde Kofi Annan. »I virkeligheden var det ikke et angreb på én by eller ét land, men på os alle sammen«, sagde han og henviste til, at ofrene fra World Trade Center kommer fra flere end 60 lande, heriblandt hans eget hjemland, Ghana. Kofi Annan anmodede verdens lande om at forholde sig rolige, indtil FNs sikkerhedsråd kommer med nærmere instrukser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen