Det amerikanske militær fik straks efter tirsdagens terrorangreb ordre på at skyde fly ned i luftrummet over Washington. Det sagde vicepræsident Dick Cheney søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters. »Præsidenten tog beslutningen... at hvis et fly ikke ville ændre rute, hvis det ikke fulgte instruktionerne om at flyve væk fra byen, ville vores piloter som en sidste mulighed have autoritet til at skyde dem ned«, sagde Cheney til tv-kanalen NBCs 'Meet the Press'-program. »Folk siger, at det er en forfærdelig beslutning af tage, og det er det også«, sagde Cheney. Det fjerde af de kaprede fly i tirsdagens angreb mod New York og Washington, styrtede ned i staten Pennsylvania. Undervejs blev det forfulgt af et amerikansk F-16-fly. FBI udelukker ikke, at det kan være blevet skudt ned af det amerikanske militær.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anja Bache




























