Sydafrikas præsident på web-safari

Lyt til artiklen

Politiken tirsdag: Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki, har på Internettet fundet fem år gamle statistikker fra verdenssundhedsorganisationen WHO, der viser, at aids ikke er den primære dødsårsag i Sydafrika. Præsidenten opfordrer derfor landets sundhedshedsminister til at justere sundhedsbudgettet, så det bedre svarer til de virkelige trusler mod befolkningen. »Disse tal vil fremprovokere mishagsytringer og en propagandakampagne fra dem, der har overbevist sig selv om, at aids er den største dødsårsag i landet«, siger Mbeki. Ifølge statistikken er »eksterne årsager« som ulykker og drab ansvarlig for 19,8 procent af dødsfaldene, mens hiv kun står for 2,2 procent. Det største problem med Mbekis statistik er dog, at den er fem år gammel. Sydafrikas sundhedsstyrelse er på vej med tal fra 1999 til midten af 2001, hvor antallet af aids-dødsfald blandt de over fire millioner hiv-smittede angiveligt steg eksplosivt. Da Thabo Mbeki sidste år surfede på Internettet, stødte han på de såkaldte dissidenter - en gruppe primært amerikanske forskere, der benægter sammenhængen mellem hiv og aids. Dissidenterne var ude i den videnskabelige kulde, indtil Mbeki fløj dem til Sydafrika for at deltage i et præsidentielt rådgivningspanel. Her skændtes de med tilhængere af den mere konventionelle teori om, at hiv fører til aids. »Præsidenten forsøger nu at bruge statistik til at nå det mål, han ikke nåede med videnskaben. Han har ikke modet til at indrømme, at han er en benægter, og prøver i stedet af afspore landets allerede utilstrækkelige aidspolitik«, siger Zackie Achmat. Han er formand for aids-aktivistgruppen TAC, der i foråret samarbejdede med regeringen i en retssag mod verdens medicinalfirmaer om retten til billigere medicin. Siden har TAC selv slæbt regeringen i retten for at tvinge sundhedsvæsnet til at indføre billig behandling, der kan halvere risikoen for overførelse af hiv fra gravide til deres børn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her