Politiken lørdag: Med Libyens præsident Gaddafi som en af de få tilbageværende støtter havde Zimbabwes præsident brug for anerkendelse inden det forestående Commonwealth-topmøde. Robert Mugabe synes at have købt sig selv ekstra tid som internationalt accepteret leder, da hans regering sent torsdag lovede at stoppe anarkiet i landet. Zimbabwe forpligter sig til at bremse halvandet års ulovlige besættelser af hvide farmeres gårde. Til gengæld skal den tidligere kolonimagt Storbritannien give et millionbeløb til jordreformer. Aftalen tog presset af Mugabe før det kommende møde i det britiske Commonwealth, hvor han stod til at blive isoleret. De seneste måneder har Mugabe mærket kulde fra statsledere i det sydlige Afrika, der for blot et år siden priste hans radikale jordreformer. I stedet har han kastet sig i armene på Libyens præsident Moamar Gaddafi, der blandt andet har betalt Zimbabwes olieregninger. Sydafrikas præsident Thabo Mbeki indrømmede for nyligt at hans forsøg på at presse Mugabe gennem »stille diplomati« har slået fejl. Omfattende forfølgelser af hvide gårdejere og erhvervsledere har skubbet Zimbabwe mod økonomisk ruin og truende fødevaremangel. Men politiske kommentatorer advarer mod at tro, at torsdagens aftale nødvendigvis vil sætte Zimbabwe på ret kurs. Storbritannien tilbød sidste år landet næsten 400 millioner kroner på lignende betingelser om genoprettelse af lov og orden. Pengene blev aldrig udbetalt, fordi tilhængere af Mugabe fortsatte den voldelige forfølgelse af regeringspartiet ZANU-PFs modstandere. Partiet anses af mange for at være egentlig årsag til volden mod de hvide farmere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























