Konkurrencemyndighederne i Norge beder sine europæiske kolleger om støtte til at udforme et sæt internationale spilleregler, som kan forhindre SAS i at blive enerådende luftfartsselskab i Norge. Det norske Konkurransetilsynet vil have de øvrige europæiske lande med til at indføre en begrænsning af bonusprogrammer, storkundeaftaler og andre loyalitetsbindende ordninger i luftfarten. Formålet er at lette konkurrencesituationen for små og mindre flyselskaber. Spørgsmålet om en koordinering af rammebetingelserne for luftfarten vil blive drøftet på et møde, som indledes i Dublin i morgen. »Det er et spørgsmål, som jeg i første ombæring vil drøfte uformelt med europæiske kolleger og med repræsentanter for ESA og EU-kommissionen«, siger konkurrencedirektør Knut Eggum Johansen til avisen Aftenposten.
SAS' bonusprogram under pres
Lyt til artiklen