Politiken tirsdag: Danske skibe sejlede for blot halvandet århundrede siden 100.000 slaver over Atlanterhavet fra Vestafrika. Men Danmark vil ikke følge Tysklands eksempel og bruge FNs racismekonference i Durban til at stå frem med en undskyldning.
I stedet glædede indenrigsminister Karen Jespersen (S) sig i går over, at danske folketingsmedlemmer på konferencen har været med til at forstærke kritikken af Indiens kastesystem og dets diskrimination af de laveste samfundsklasser.
Politiken interviewede den danske regerings repræsentant på konferencen, kort før hun i går fløj hjem. Karen Jespersen fremhævede flere danske bidrag til bekæmpelse af racisme ude i verden, men kunne ikke rigtig komme i tanke om noget fra konferencen, som Danmark kunne lære af.
Direkte adspurgt om den slags udbytte fortalte hun i stedet om den norske udviklingsministers interesse for det arbejdsudvalg i Danmark, der i øjeblikket kigger på øget ligebehandling af danskere og borgere med en anden etnisk baggrund. Snak med russerne
Derudover havde Karen Jespersen haft samtaler med den russiske viceudenrigsminister. Han havde lovet at tage hjem og se på de problemer med menneskerettigheder, som sender russiske asylsøgere til Danmark. Det vender alt sammen mere udad end indad. Var der ikke nogen erfaringer på konferencen, som vi kunne udnytte?
»Nej«, svarede Karen Jespersen og vendte tilbage til diskussionen om det danske initiativ til ligebehandling.
Politiken bragte forleden et interview med en fremtrædende sydafrikansk forretningsmand, der kritiserede Danmark for sin behandling af indvandrere. Han havde i Danmark mødt den 22-årige U., der har en af Danmarks højeste studentereksamener, men agter at forlade landet på grund af racisme.
»Han havde tilsyneladende talt med en enkelt muslim. Jeg synes, det er et lidt spinkelt grundlag at protestere på«, siger Karen Jespersen. Men kan du genkende det, når han siger, at danskerne er bange for det fremmede frem for at udnytte forskelligheden?
»Jeg mener, det er forkert. Danskerne er et meget åbent folkefærd. En opinionsundersøgelse for nylig viste et klart skred i retning af mere åbenhed. Pakistanere er mere mod, at deres børn gifter sig uden for deres egen etniske baggrund, end danskerne er«.
Karen Jespersen har under konferencen ikke mødt nogen direkte opfordringer til, at Danmark skulle undskylde for slaveriet på De Vestindiske Øer. Takkede for talen
»Repræsentanten for Vestindien kom hen og sagde tak for min tale«, siger hun.
De fleste af de danske slaver kom fra det nuværende Ghana. Som en af de største modtagere af dansk u-landsbistand har landet fået en slags økonomisk kompensation, men aldrig nogen formel undskyldning.
Landets nu tidligere præsident Jerry Rawlings sagde for godt to år siden til Politiken:
»Efter min mening er en synlig vilje til at leve sammen og forhindre yderligere smertefulde episoder for menneskeheden vigtigere end en formel undskyldning«.
Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer valgte forleden på konferencen at sige undskyld for slaveriet til ofrene og deres efterkommere for at »genoprette den værdighed, de blev berøvet«.
Den danske regering henholder sig til, at EU forhandler en tekst, der ifølge Karen Jespersen vil »komme Afrika i møde«. Men i aftes forlød det fra konferencen, at EU internt ikke er enig om, hvorvidt man skal sige »undskyld« (hvilket kunne føre til krav om erstatninger) eller blot 'beklage' slaveriet.
De afrikanske delegationer er ifølge nyhedsbureauet Reuters også uenige. Mange forlanger undskyldninger og erstatninger, andre - som Nigeria - er villige til at acceptere en undskyldning og et løfte om yderligere u-landsbistand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























