De 15 EU-lande er nødt til at satse voldsomt på forskning i bioteknologi for at holde trit med den teknologiske udvikling. Det mener EU-kommissionen, der tirsdag lancerede en offentlig høring om den omstridte biotek-sektor, der i de seneste to år har haft svære kår i Europa som følge af politisk skepsis i en række EU-lande. EU-kommissionens formand, Romano Prodi, håber, at en offentlig høring kan bryde den politiske is for Europas genforskning, så EU-landene kan enes om at give genteknologien mulighed for at udvikle sig uden at sætte etik og miljøhensyn over styr. »Det er af strategisk og langsigtet betydning, at Europa mestrer de nye pioner-teknologier«, sagde Prodi tirsdag i en kommentar til kommissionens udspil. Resultaterne af den offentlige høring og af en konference for interessenter i biteksektoren i slutningen af september vil EU-kommissionen bruge til at formulere en samlet strategi for den bioteknologiske indsats i EU. Kommissionen vil også sætten en handlingsplan i værk og give anbefalinger til medlemslandene og til industri og forskning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen
70 år
Kronik af Daria Malling




























