Flygtninge-sag skaber usikkerhed

Sagen om det norske skib 'Tampa' kan føre til, at søfolk i fremtiden sejler forbi mennesker i havsnød, mener Norges statsminister, Jens Stoltenberg. Det norsk containerskib med omkring 460 flygtninge ligger ud for den australske ø Juleøen, tæt ved Indonesiens kyst. Hverken Australien, Indonesien eller Norge vil tage imod skibet. I løbet af natten har de norske og australske udenrigsministre to gange været i telefonkontakt, men der er endnu ingen forhandlinger mellem de to lande og Indonesien. »Vi må aldrig komme i en situation, hvor skibe vælger at sejle lige forbi fartøjer i havsnød, fordi rederiet eller den stat, hvor skibet kommer fra, får ansvaret«, siger Jens Stoltenberg. Han tager afstand fra et internationalt system, hvor 'lande i nærheden kan afskrive sig ansvaret'. I løbet af natten til torsdag har de norske og australske udenrigsministre to gange været i telefonkontakt. Men samtidig oplyste FNs Flygtningehøjkommissariat UNHCR til Ritzau, at der endnu ikke er fastlagt noget tidspunkt for forhandlinger i Genève mellem myndigheder fra Indonesien, Norge og Australien. Det er ikke lykkedes for den australske premierminister, John Howard, at få opbakning fra parlamentet til at afvise flygtningeskibet 'Tampa' med magt. Sent onsdag sagde et flertal i Senatet nej til et lovforslag, som ville give Howard juridisk rygdækning til med tvang at bugsere det norske containerskib med 438 flygtninge ud af australsk farvand, skriver det norske nyhedsbureau NTB fra Sydney. Premierminister John Howard sagde på australsk tv torsdag morgen, at han er villig til at drøfte situationen med FN. Men han advarede om, at de over 400 flygtninge ikke af den grund får adgang til den australske ø Juleøen »Løsningen må indebære, at Australien har fuld kontrol over, hvem der kommer til landet«, sagde Howard til Nine Network. Situationen optrappet I går morges optrappede Australien konflikten ved at sende elitesoldater fra Special Air Services ud på skibet for at tvinge det væk fra Juleøen og tilbage i internationalt farvand. Krisen har også fået danske politikere til at reagere. Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) udtrykte i går stor bekymring for flygtningene på det norske containerskib og kritiserer samtidig den australske regering. »Det er en uhyre tragisk situation. Jeg forstår ikke, at den australske regering først beder et norsk skib om at hjælpe og derefter nægter skibet at anløbe en australsk havn. Det mener jeg er helt uacceptabelt«, siger Mogens Lykketoft. Lykketoft vil sammen med udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R) overrække et brev til den australske ambassadør i Danmark, hvori regeringen kommer med en opfordring til at hjælpe de nødstedte flygtninge. »Vi skal ikke til at begynde at diskutere konventioner, overholdelse af folkeret eller noget som helst andet. Nu handler det om, at de mennesker er ved at dø, og derfor skal der handles hurtigt«, siger udviklingsminister Anita Bay Bundegaard til Ritzau. Venstre er enig. »Vi ville aldrig lade dem ligge og dø. Vi har fornemme traditioner for at hjælpe folk i havsnød. Det siger sig selv, at vi har pligt til at yde humanitær hjælp«, siger Birthe Rønn Hornbech (V). Tre stater indkaldt FNs Flygtningeorganisation (UNHCR) har indkaldt de tre implicerede stater til forhandlinger i Genève. Danmarks Rederiforening ønsker besked om, hvordan danske kaptajner skal reagere i den slags situationer. Læger Uden Grænser sender i dag tre erfarne folk fra Bruxelles til det nødstedte skib ud for Australiens kyst. »Det er beskæmmende, at det internationale samfund først efter tre døgn langsomt begynder at røre på sig. Presset på Australien er stadig en halvkvædet vise, og så må private organisationer jo træde til, selvom det er uhyre pinligt«, siger formanden for Læger Uden Grænser, Søren Brix Christensen.