Milosevic angriber FN-domstol

Politiken fredag: Under den første del af retsmødet spillede et lille smil på hans læber, mens han overværede replikskiftet mellem dommer Richard May og chefanklager Carla Del Ponte. Ansigtstrækkene var ikke til at tyde, men de små trækninger omkring munden røbede, at han fulgte levende med. Det lille smil var skiftevist overbærende eller hånligt. Selv om han i går sad på anklagebænken ved FNs krigsforbryderdomstol i Haag, ville den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic tydeligvis signalere, at han stadig er herre over situationen. Der var ikke et fnug på det mørke jakkesæt. Det hvide hår var strøget omhyggeligt tilbage. Slipseknuden sad stramt. Hænderne var foldede. Det var anden gang, at Balkans tidligere mest frygtede leder blev fremstillet ved krigsforbryderdomstolen. For knap to måneder siden - 3. juli - blev han præsenteret for et anklageskrift, der anklager ham for at være hovedmanden bag deportationen af 740.000 kosovaalbanere og adskillige massakrer under krigen i Kosova i 1999. Foragt Dengang lagde han ikke skjul på sin foragt for FN-domstolen, og i går fik han endnu en mulighed for at komme ud med sit budskab om, at han betragter sagen som politisk. Godt nok var retsmødet formelt set kun en såkaldt statuskonference, hvor dommere, advokater og den anklagede skulle vurdere, hvordan den egentlige retssag, der begynder til næste år, skal forløbe. Men juridiske spidsfindigheder anfægtede ikke Milosevic. Han nægter fortsat at udpege en eller flere forsvarsadvokater. Han vil forsvare sig selv. Ligesom ved det første forberedende retsmøde var der tomme stole, hvor forsvarerne plejer at sidde. Domstolen vil dog nu udpege en advokat, der skal sikre, at Milosevic får en fair retssag, selv om han ikke formelt repræsenterer ham. Den britiske dommer Richard May vendte sig derfor direkte til Slobodan Milosevic: »Mr. Milosevic, ønsker De at komme med nogle kommentarer til forløbet af deres sag eller om Deres fysiske og mentale tilstand? De ved selvfølgelig, at vi ikke vil have lange taler på dette tidspunkt. De vil få lejlighed til at forsvare Dem senere«. Den tidligere statsleder bøjede sig frem mod mikrofonen: »Jeg vil først og fremmest vide: Kan jeg tale, eller vil De slukke for mikrofonen som under det første retsmøde?«. »Mr. Milosevic, hvis De følger reglerne, vil de få mulighed for at tale«, svarede dommer May i et venligt, men bestemt tonefald. Forberedt tale Milosevic replicerede, at han ønskede at oplæse en 40 minutters tale om, hvorfor »denne domstol er ulovlig«, som han udtrykte det. Men det afviste dommer May. Han foreslog dog, at talen blev indleveret skriftligt. Og det fik Milosevic til at svare: »Vi bør kommunikere som civiliserede mennesker og lade være med at slukke mikrofoner, så vi kan forstå hinanden, så jeg vil indlevere min tale på skrift«. Det civiliserede tonefald skulle dog ikke fortsætte ret længe. Men måske skyldtes de indledende forsonende bemærkninger, at Milosevic var ganske fornøjet med indledningen på retsmødet. Her var dommer Richard May ganske uventet kommet med en række kritiske bemærkninger over for chefanklager Carla Del Ponte. Det begyndte med, at dommer May spurgte, om anklageren havde et forslag til en tidsplan for retssagen. I stedet for at svare bad Del Ponte om at få læst anklageskriftet op for Milosevic med den begrundelse, at han på »intet tidspunkt har accepteret eller læst anklageskriftet«. Efterforskning Da anklagemyndigheden ikke har lagt skjul på, at den også forbereder yderligere anklager for krigsforbrydelser begået i Bosnien og Kroatien i begyndelsen af 1990erne replicerede dommer May: »Er dette det endelige anklageskrift, eller vil De komme med yderligere tilføjelser før retssagen?«. Del Ponte svarede, at anklagemyndigheden stadig var i gang med efterforskningen. Det gjaldt også overvejelserne om yderligere anklagepunkter fra Kosova. Dommer May erklærede, at dommerne ville overveje at få læst anklageskriftet op, når det var endeligt færdigt. Del Pointes medanklager, Dirk Ryneveld, forklarede derefter dommerne, at det var for tidligt for anklagemyndigheden at fortælle, hvornår de nye anklager ville blive præsenteret. Svaret ophidsede dommer May. »Anklageskriftet blev fremsat for over to år siden, og den anklagede har nu været i varetægtsfængsel i to måneder. Hvornår forventer De at have det endelige anklageskrift klar?«, spurgte han og lænede sig frem og kiggede indtrængende på Dirk Ryneveld. Chefanklager Del Ponte overtog ordet: »Vi forventer at komme med nye anklagepunkter i begyndelsen af oktober. Så der vil gå op til to en halv måned«. Tidsramme Dommer May var tydeligvis utilfreds. Milosevic kløede sig under hagen, mens han så ud til at fryde sig over chefanklagerens uventede problemer. Efter hans indledende forsonende samtale med dommer May kan han ikke lade være med at kommentere Del Pontes problemer med at give en tidsramme for de endelige anklagepunkter: »Det er meget interessant, hvad jeg lige har hørt her i retten. Det beviser, hvad jeg sagde 3. juli i denne retssal. Det er et falsk anklageskrift. Der er gået to et halvt år, siden jeg blev anklaget, og vi har lige hørt, at der ikke er nogen beviser«. Derefter klagede han over forholdene i varetægtsfængslet. »Jeg er på ordre fra denne ulovlige institution totalt isoleret. Hvorfor er jeg isoleret fra min familie? Hvorfor kan min familie ikke besøge mig på samme måde som andre fanger? Hvorfor overvåger I mine samtaler?«. Dommer May lovede at undersøge sagen. En opmuntret Milosevic fortsatte: »Hvorfor er jeg isoleret fra pressen? Hver eneste dag bliver der trykt og udsendt løgne om mig«. Ophidset Dommer May understregede, at alle anklagede, der er varetægtsfængslet, ikke må tale med pressen. »Er der ellers noget, som De ønsker at tilføje?«. Det var der. Milosevic var nu for alvor ved at komme i gang. »De er et politisk værktøj«, begyndte han, men nu var det slut med den gode stemning mellem retspræsidenten og den anklagede. En irriteret dommer May udbrød: »Vi vil ikke høre på disse politiske argumenter«. Milosevic prøvede at generobre ordet, men mikrofonen var slukket, så han råbte højere . Der opstod forvirring. En synligt frustreret britisk dommer skyndte sig med få ord at afslutte retsmødet og annoncere, at det næste forberedende retsmøde finder sted 29. oktober. De tre dommere rejste sig hurtigt og forlod retslokalet. En lige så irriteret Milosevic kom også på benene. Han lod sig eskortere ud af lokalet af fire FN-betjente. Men selv om retsmødet var slut, var dramaet ikke overstået. Pressemøde Dommer Mays hårde kritik af anklagemyndighedens arbejdstempo fik en kampberedt chefanklager til at gå i offensiven. Kun godt en time efter retsmødets afslutning holdt Carla Del Ponte et improviseret pressemøde foran den forsamlede verdenspresse på græsplænen foran Haag-domstolen. Her bekendtgjorde hun, at Milosevic vil blive anklaget for at være hovedmanden bag folkemord i Bosnien begået i perioden 1992-95. Og hun fremlagde en tidsplan for de endelige anklagepunkter. »1. oktober vil jeg fremlægge et anklageskrift mod Milosevic, der omfatter krigsforbrydelser i Kroatien og Bosnien. Og hvis det er muligt at nå til det tidspunkt, kommer jeg også med en udvidelse af den del af anklageskriftet, der handler om Kosovo«.