Den afsatte peruanske præsident Alberto Fujimori er blevet tiltalt for drab af landets parlament, som således forstærker presset på Japan for at udlevere Fujimori. Anklagen, som også omfatter grov legemsbeskadigelse og bortførelse, blev vedtaget af Kongressen i Peru med alle 75 stemmer natten til tirsdag. Den 62-årige Fujimori har boet i Japan siden november sidste år, hvor han trådte tilbage som præsident i en faxmeddelelse fra Tokyo og siden blev afsat. Det skete, mens en korruptionsskandale, som omfattede hans tidligere nærmeste medarbejder og spionchef Vladimiro Montesinos, udviklede sig hastigt. Japan har nægtet at udlevere ham, fordi han foruden at være peruansk statsborger har japansk statsborgerskab. Fujimori af er født i Peru af japanske indvandrere.
Fujimori tiltales for drab af Perus kongres
Lyt til artiklen