Intifadaen koster begge parter dyrt

Politiken onsdag: Mellem intifadaens udbrud i oktober sidste år og julen modtog de israelske turistarrangører afbud fra en halv million mennesker, der havde planlagt at komme til Israel. I dag anslår turistministeriet i Jerusalem, at antallet af turister i 2001 vil falde til omkring 1 million - imod 2.7 millioner i 2000. Oren Drori, fra det israelske turistministerium, gør tabet op som følger: De millioner af turister, der ikke er kommet til Israel siden oktober sidste år har kostet landet et tab på 25 mia. kroner i udenlandsk valuta. Og turisternes fravær har indirekte kostet Israels økonomi yderligere omkring 8 mia kroner. Det svarer til 2 procent af det israelske national produkt. Tallene underbygges af statistikken, der melder om 40.000 fyringer i en branche, der normalt beskæftiger over 100.000 israelere. Og om 31 hoteller, der er blevet lukket, de fleste i byen Nazeret, der normalt har været pakket med busser fulde af kristne pilgrimme, men som med Oren Droris ord er blevet strøget af landkortet. Også i Tiberias og Jerusalem er belægningen på hotellerne under 30 procent, og for nedadgående. Et trist år Nedgangen i turismen er kun et symptom på det de israelske økonomer frygter bliver det tristeste år i landets økonomiske historie. Efter adskillige år med optimisme og vækst, hvoraf 2000 var et af de bedste, forudser optimisterne, at Israel vil slutte 2001 med en økonomisk vækst på 1 procent. Pessimisterne taler om nul-vækst. Næst efter turistbranchen er landbruget og byggesektoren blevet ramt. Først og fremmest, fordi de godt 150.000 palæstinensiske arbejdere hovedsageligt beskæftiget i disse to brancher på grund af urolighederne, og de deraf følgende israelske lukninger af de palæstinensiske selvstyreområder, blev forhindret i at komme på arbejde. For landbruget betød det øjeblikkelige tab, at man manglede arbejdende hænder til høst m.m. Tab på blomster Landbrugsministeriets direktør Yitzik Ben-Dor anslår at tabet på blomster, frugt og grøntsager siden oktober sidste år er på omkring 500 millioner kroner. Også byggebrancen blev først offer for de manglende palæstinensiske arbejdere, men er siden blevet ramt af den almindelige økonomiske depression. Der er ingen investeringslyst i Israel. Ingen begynder nye store byggerier. Det anslås at mindst 25 mia kroner er tabt i manglende investeringer. Alt det har ført til en stigning i arbejdsløsheden. I de sidste tre måneder steg arbejdsløsheden med 3.5 procent til hidtil usete 11 procent. Frygten for terrorangreb har blandet sig med den almindelige triste stemning. Israelerne går ikke ud. De bruger ingen penge. Således melder de israelske handlende om et fald i privatforbruget på mellem 30-40 procent. Det gælder alt fra almindelige forbrugsgoder, der nu sælges med flere års kredit til luxusvarer og restaurantbesøg. Man taler om en nedgang i levestandard på omkring 2 procent. Hertil kommer selvsagt stigningen i udgifterne til militæret. De oplyses ikke. Men avisen Yediot Aharonot anslår, at intifadaen gør militærudgifterne i Israel et sted mellem 25-30 mia kroner dyrere end under normale omstændigheder. Oven i alt det er Israel påvirket af den globale nedgang på high-teck markedet. Det hidtil hårdeste slag, var meddelelsen i går, om at det israelske high-teck firma Chromatis, der for nøjagtig et år siden blev solgt til det amerikanske firma Lucent for over 40 mia kroner, lukker og fyrer sine 130 ansatte. De få, der havde nået at udnytte deres ret til at hæve millionbeløb ved salget, kunne ånde lettet op. De andre er nu ikke alene arbejdsløse, de er også fattige.