Norges statsminister, Jens Stoltenberg, blev onsdag meldt til politiet af lederen af Fremskrittspartiet, Carl I. Hagen. Baggrunden er, at avisen Verdens Gang onsdag rapporterede om en strid mellem norsk LO og Stoltenbergs Arbeiderparti, hvorunder LO-topfolk skal have truet med at tilbageholde fagbevægelsens partistøtte på i alt 6 mio. danske kroner. Stoltenberg betegner anmeldelsen som et »valgstunt«, men Hagen hævder, at Stoltenberg sikrede økonomisk støtte til sit socialdemokratiske Arbeiderparti ved at efterleve LOs krav. »Når det påstås i en af landets største aviser, at statsministeren egentlig er korrupt, så må sagen efterforskes. »Anmeldelsen af statsminister Jens Stoltenberg er ingen valgkampsag, men en sag for politiet«, siger Hagen. Ifølge Verdens Gang førte LOs trusler til, at centralt placerede regeringspolitikere opgav en plan om at beskære udgifterne til sygedagpenge. Planen var et krav om, at lønmodtagere selv skulle betale 20 procent af udgifterne i de første 16 sygedage. Stoltenberg: »Sludder« Gerd Liv Valla, som dengang var næstformand i LO, bekræftede over for VG, at hun sidste vinter brugte de midler, hun havde til rådighed for at standse planen. Udover at holde partistøtten tilbage, så gik LOs modsvar ud på at nægte at hjælpe Arbeiderpartiet under valgkampen. LO-toppen truede også med generalstrejke og med at opfordre sine medlemmer til at stemme på andre partier til venstre for socialdemokraterne. På højrefløjen har Venstre, Kristelig Folkeparti, Høyre og Fremskrittspartiet lagt op til stramninger. Stoltenberg kaldte onsdag beskyldningerne for noget »sludder«. »Dette er et forsøg på at få opmærksomheden væk fra, at Fremskrittspartiet i en årrække har støttet forslag om dybe nedskæringer i folks løn under sygdom«, sagde han. »Vælgerne kan godt se forskel. Derfor ønsker både Høyre og Fremskrittspartiet at få opmærksomheden væk fra, hvad sagen virkelig drejer sig om: Hvem der slår ring rundt om folks ret til løn under sygdom, og hvem der ikke gør«, tilføjede statsministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR





























