Politiken søndag: Mens der er små tegn i sol og måne på, at IT-nedturen i den vestlige verden har nået bunden, fortsætter den med uformindsket styrke i Japan. I går kunne den japanske avis Asahi Shimbun fortælle, at elektronikgiganten Toshiba vil afskedige 19.000 medarbejdere ud af sine 200.000 ansatte over hele verden. 10.000 af afskedigelserne sker i Japan. Også Hitachi, der fabrikerer tv- og radioudstyr, vil ifølge avisen afskedige en stor del af arbejdsstyrken. Toshiba fyrede sidste år 8.500 medarbejdere, men det var altså ikke nok til at holde skuden flydende. Toshiba, der herhjemme er bedst kendt for sine bærbare computere, er Japans største producent af computerchip og hukommelseschips til computere og anden forbrugerelektronik. Men i det sidste års tid er indtjeningen på elektroniske komponenter faldet. En af grundene er en mindre efterspørgsel, takket være en generel afmatning blandt de IT- virksomheder, der efterspørger komponenterne, og en mindre efterspørgsel blandt forbrugerne, der i øjeblikket har de pc'er og mobiltelefoner, de har brug for. En anden grund er den stærkt øgede konkurrence på hukommelseschip til computere og andet forbrugerelektronik fra koreanske og taiwanske producenter. Prisen på RAM-klodser og flash Memory -kort til blandt andet digitale kameraer er i det sidste halve år styrtdykket med 90 procent til den laveste pris nogensinde. Reduktioner Toshibas er kun et firma i rækken af japanske elektronikgiganter, der i den sidste tid har måttet annoncere massefyringer, besparelser og omlægninger. Tidligere på ugen offentliggjorde Fujitsu, Japans største computerproducent, sine planer om at skære 16.400 job bort. Den verdensomspændende krise i IT-branchen har betydet enorme nedskæringer i arbejdsstyrken. Det anslås, at de største IT-virksomheder i verden har sagt farvel til mere end 300.000 medarbejdere i år. Blandt andet vil den svenske telekoncern Ericsson skære 12.000 mand væk, og i denne uge offentliggjorde Lucent Technologies, at de vil fyre 17.000 ansatte - vel at mærke ud over de 19.000 fyringer, Lucent gennemførte tidligere på året. Men på trods af de nedslående massefyringer mener mange analytikere, at nedturen for IT-branchen er ved at finde sin afslutning. Blandt andet har netværksgiganten Cisco netop offentliggjort, at salgstallene for dette kvartal indtil videre ser 'fornuftige' ud. Cisco sælger netværksteknologier til IT- branchen, og firmaet er en god indikator for IT-branchens tilstand som helhed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























