Spansk politi anholder formodede ETA-folk

Spansk politi anholdt onsdag otte mennesker, der mistænkes for at have forbindelser til den baskiske separatistbevægelse, ETA. Samtidig beslaglagde politiet 100 kilo sprængstof. Anholdelserne fandt sted forskellige steder i Guipuzcoa-provinsen. Også våben og granater blev beslaglagt sammen med sprængstoffet, oplyste politikilder. Flere bomber har rystet Baskerlandet i den seneste tid. En 62-årig kvinde blev dræbt og hendes 16 måneder gamle barnebarn alvorligt såret mandag, da en bombe placeret i et stykke legetøj eksploderede i San Sebastian, hovedbyen i Spaniens baskerregion. Det vides endnu ikke, om ETA stod bag. Derimod havde ETA lørdag advaret om en bilbombe uden for et hotel i feriebyen Salou i nærheden af Barcelona. ETA havde i forvejen indtelefoneret en advarsel, der gav politiet mulighed for at evakuere hotellet inden eksplosionen. 13 turister blev lettere såret i tumulten med at evakuere hotelgæsterne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her