Dyb splittelse om formandsposten i Sveriges liberale parti, Folkpartiet, kan sende partiet ud i dyb krise og skabe vanskeligheder for det borgerlige alternativ til den socialdemokratiske regering. Balladen i Folkpartiet opstod mandag aften, da partiets største lokalafdeling, Stockholm, undsagde partiets formand, Lars Leijonborg, og anbefalede ham at træde tilbage og overlade posten til partiets næstformand, Jan Björklund. Det nægter Lars Leijonborg, der stadig har støtte fra et flertal af partiets lokale afdelinger. Der har længe været intern kritik af Lars Leijonborg. Han har ikke været i stand til at trænge igennem i den politiske debat og i de svenske medier. Han betegnes som politisk kompetent, men farveløs og uden evne til at hæve partiets profil i forhold til andre borgerlige partiers ledere. Kritikken mod ham kommer især fra partiets lokale afdelinger i de største byer som Stockholm og Göteborg. Derimod støtter lokalafdelinger i tyndt befolkede områder ham stadig, og politiske iagttagere siger, at partiet er splittet mellem land og by. Folkpartiet skal have landsmøde i oktober, hvor et opgør om formandsposten ventes.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























