De tre formodede medlemmer af den irske undergrundshær, IRA, der sidder anholdt i Colombia, risikerer op til 20 års fængsel. De colombianske myndigheder oplyste torsdag, at statsadvokat Eugenia Almonacid endnu har fem arbejdsdage, før der skal træffes beslutning om eventuelle sigtelser. En hurtig udvisning er dog også en mulighed. IRA-folkene mistænkes for i 10 år at have hjulpet den voldelige marxistiske oprørsorganisation FARC (Colombias Væbnede Revolutionære Styrker) i dennes kamp mod regeringen i Bogota. De tre mænd blev anholdt lørdag med falske pas, da de kom til Bogotas internationale lufthavn efter et besøg i en afmilitariseret zone i det sydlige Colombia, hvor FARC holder til. Mistanken går på, at de tre i fem uger har trænet partisanerne i bl.a. sprængstofbrug. Nordirske protestanter ser sagen som et IRA-tillidsbrud, der viser, at det katolske IRA er nøjagtig lige så kamplystent som tidligere. Ifølge den colombianske tv-station Caracols onsdagsnyheder har IRA trænet FARC i 10 år, og colombianske efterretningskilder beskylder de tre anholdte for første gang at have besøgt det sydamerikanske land i 1991. Dertil, hævdes det, har IRA bistået oprørerne med helikoptervedligeholdelse og sikring af FARC-baser mod det colombianske militærs luftangreb. Dermed skulle FARC angiveligt have fået rådighed over fjernstyrede luft-til-jord-raketter.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce