Mordsag udløser krise i Serbien

Politiken fredag: Mordet på det tidligere fremtrædende medlem af Serbiens efterretningstjeneste (RDB), Momir Gavrilovic, 3. august har i løbet af den seneste uge kastet Beograd ud i den værste politiske krise siden Milosevic' fald i oktober sidste år. Skandalen eksploderede, da det kom frem, at Gavrilovic blev skudt ned uden for sin gadedør få timer efter, at han havde været til møde med rådgivere for den jugoslaviske præsident Vojislav Kostunica. Det bekræftede Kostunica tidligere på ugen, efter at dagbladet Blic havde citeret kilder i præsidentstaben for, at Gavrilovic havde overdraget beviser på nære forbindelser mellem Serbiens underverden og regeringsmedlemmer. Det skulle være baggrunden for mordet ifølge kilderne, der således pegede på korrupte ministre som de skyldige. I en erklæring fra Kostunicas kontor hed det: »Det er svært at tro, at årsagen til mordet på Gavrilovic udelukkende skal findes i hans samtaler med den jugoslaviske præsidents medarbejdere. Hvis det viser sig at være sandt, har vort lands institutionelle krise nået et frygt-indgydende omfang«. Serbiens ministerpræsident Zoran Djindjic siger til gårsdagens udgave af Blic, at sagen må opklares »til mindste detalje« inden for de nærmeste dage. »Ellers kan samarbejdet inden for DOS (alliancen bag Serbiens regering, red.) ikke fungere«. Åben krig At dømme ud fra pressedækningen af sagen er det allerede svært at se noget samarbejde i DOS-koalitionen. Det ligner mere åben krig mellem Kostunicas og Djindjic' tilhængere. Djindjic insisterer på, at ansvaret hos politiske medspillere i Gavrilovic-affæren også må bringes frem i lyset. Det må gøres helt klart, »om der er beviser for, at nogen i regeringen har samarbejdet med kriminelle, og hvis så må de sige præcis hvem, hvor og hvornår. Ellers må vi have konkret svar på, hvem der har produceret misinformationen og kræve dem til ansvar«. Næsten alle 18 partier i DOS kræver nu krisemøde i koalitionens præsidium om Gavrilovic-sagen. Mile Isakov, medlem af præsidiet, kritiserer skarpt, at Kostunica tilsyneladende har iværksat sin hel egen overvågning af Serbiens regering. »Han kan ikke udpege sine egne undersøgelseshold og autorisere grupper og individer, der har udspioneret os før, til at gøre det igen. Præsidenten har ingen bemyndigelse i den slags sager«, siger Isakov. Jugoslaviens indenrigsminister, Zoran Zivkovic, der tilhører Zoran Djindjic' parti, siger, at Kostunicas optræden »kan tolkes som« ulovlig dannelse af parallelle magtcentre. Pres på demokratiet Serbiens indenrigsminister, Dusan Mihajlovic, siger, at affæren truer resultaterne af de demokratiske ændringer. »Hvis vi involverer os i rygter og dannelse af parallelle magtcentre og institutioner, vil vi bringe Serbien tilbage i kriminelle vande«, siger Mihajlovic på en af de daglige pressekonferencer om affæren. »Slobodan Milosevic er i fængsel, men det er mafiaen ikke. Den leder efter en Godfather i de nye strukturer«, siger Mihajlovic og kalder Gavrilovic mordet »en sidste advarsel«. Den myrdedes kone, Aleksandra Lazic-Gavrilovic, siger til dagbladet Politika, at hun ikke tror, at hendes mand gav Kostunicas rådgivere materiale om forbindelser mellem mafiaen og staten. Hun siger, at han var til møde med Kostunica, fordi han havde opfordret Garvilovic til at vende tilbage til RDB. Det ønskede Gavrilovic ikke, før de personer, der var årsagen til, at han forlod tjenesten i 1999, blev fjernet. Fru Gavrilovic' udtalelser har nu givet anledning til spekulationer om, at personer i efterretningstjenesten stod bag mordet. Sagen peger også på det store problem, at alt for mange af Milosevic' 'drenge' stadig befolker centrale serbiske institutioner. Og de er kendt for at have tætte bånd til mafiaen.