Danskeren Søren Jessen Petersen forlader posten som vicehøjkommissær i FN's flygtningehøjkommisariat UNHCR i Gèneve. Søren Jessen Petersen tager således konsekvensen af sit fejlslagne forsøg på at blive flygtningehøjkommissær, skriver Berlingske Tidende. »I og med jeg ikke fik jobbet som højkommissær, har jeg naturligvis lyst til at prøve noget andet«, siger han til avisen. I oktober sidste år kandiderede han forgæves til at efterfølge den daværende højkommissær, japaneren Sadaka Ogata, men posten gik til den tidligere hollandske premierminister Ruud Lubbers. Det skete efter et usædvanligt politisk spil, hvor Søren Jessen Petersen forgæves prøvede at få officiel dansk støtte til sit kandidatur. Den afgående vicehøjkommissær ser dog kun frem til en kortere ferie, inden han forventer at tiltræde et nyt FN-topjob. Søren Jessen Petersen har 25 års ansættelse i UNHCR og har været vicehøjkommissær siden 1988. Han afløses af tuneseren Karmel Mojane, der med 20 års erfaring i UNHCR tiltræder 1. oktober.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























