Mindst seks personer blev dræbt, da en kraftig bombe lørdag eksploderede i den østligt beliggende pakistanske by, Gujerat. Bomben var placeret i en motoriseret rickshaw. Bomben var kraftig, og der er omkomne og kvæstede, sagde en politiofficer og tilføjede, at de første rapporter meldte om, at seks var blevet dræbt på stedet. »Vi har beordret politi og ambulancer til eksplosionsstedet«, sagde vicepolitichef Rahim Rajput. Politiet i Gujrat, 160 kilometer øst for Islamabad, oplyste, at bomben var placeret i en trehjulet scootertaxi, som kørte med passagerer. »De foreløbige undersøgelser viser, at der var tale om plastisk sprængstof, placeret i rickshawen«, sagde Rajput og tilføjede, at eksplosionen indtraf i nærheden af en privatskole i Nawabpur i en af Gujrats tæt befolkede områder.
Mindst seks dræbt af bombe i Pakistan
Lyt til artiklen