Martyr var en propagandaløgn

Politiken søndag: Den østtyske lærer og grænsesoldat Egon Schultz blev kun 21. Natten mellem 4. og 5. oktober 1964 blev han skudt i en baggård i Bernauer Strasse, da han prøvede at stoppe sine landsmænds flugt gennem en tunnel til Vestberlin. De østtyske myndigheder var ikke i tvivl om, hvem der havde dræbt Egon Schultz: »Vestberlinske frontbybanditter« skrev det statslige nyhedsbureau, ADN. Ved den officielle begravelse sagde den senere stats- og partichef Erich Honecker: »Ved synet af din mors tårer anklager vi for hele verden dine mordere - dem, der skød, såvel som deres bagmænd i Vestberlin og i Bonn«. En af de godt 30 studenter, der i løbet af et halvt år havde gravet en tunnel på 140 meter fra Vestberlin til Østberlin, var heller ikke i tvivl. Christian Zobel havde i den mørke baggård skudt med sin pistol mod de østtyske grænsebetjente. »Jeg har skudt folkebetjenten«, lød overskriften på hans beretning i ugemagasinet Stern. De vestberlinske studenter fik i øvrigt hele 57 bragt ud gennem tunnelen, inden grænsebetjentene opdagede dem. Men Christian Zobel sårede blot Egon Schultz i skulderen. De dræbende skud kom fra hans kammerats Kalasjnikov, og det har de østtyske myndigheder vidst fra starten. Myten om martyren Egon Schultz var fup. Det østtyske styre gjorde et stort nummer ud af Egon Schultz. Mere end 100 skoler, kaserner, feriehjem og børnehaver blev opkaldt efter ham, og overalt var der et 'traditionskabinet' med billeder af ham og materiale om begivenheden. Sågar en børnebog, '172 dage i lærer Egon Schultz' liv', udkom der. Efter genforeningen ville Egon Schultz mor have opklaret, hvad der egentlig skete i baggården den oktobernat og de skyldige stillet for retten. Den tidligere partiavis Neues Deutschland omtalte sagen, og i løbet af kort tid kom der næsten 800.000 kr. ind til en støttefond. Dokumentarfilminstruktøren Britta Wauer, 27, gik selv på Polyteknisk Gymnasium Egon Schultz i Østberlin og hørte tilfældigt om forsøgene på at opklare drabet. Det satte hende i gang, og det lykkedes hende at finde verdens bedst hemmeligholdte obduktionsrapport i Stasi-arkiverne. Patolog Rudolf Meyer var som ung reservelæge med til obduktionen på Retsmedicinsk Institut på det østberlinske hospital Charité. Han beskriver det i dag som »den grundigste og længste obduktion« i hele sin karriere. Han blev pålagt total tavshedspligt. Han og kollegerne fandt nemlig hurtigt ud af, at pistolkuglen kun havde såret Egon Schultz, mens han nærmest var blevet gennemhullet som en si af maskinpistolen. Det østtyske styre holdt godt på hemmeligheden. Den grænsesoldat, der var på vagt med Egon Schultz og skød ham, fik intet at vide. Da det tyske politi her i foråret konfronterede ham med det ny materiale, brød han sammen. Fire af de tunnelbyggende studenter meldte sig til politiet, men DDR udleverede aldrig materialet til retssagen mod dem. De blev kun dømt for ulovlig våbenbesiddelse. Christian Zobel døde 1992 uden at have fået at vide, at han ikke var morder.