USA går tøvende med til racisme-konference

Politiken lørdag: USA har skruet ned for truslerne om boykot af FNs konference om racisme, der sidst på måneden begynder i Durban i Sydafrika. »Vi ønsker at komme. Lad os ordne det sådan, at konferencen kan opfylde sit oprindelige formål«, sagde USAs udenrigsminister, Colin Powell, sent torsdag. USA truede tidligere på ugen med boykot, fordi andre lande vil have anbefalinger om erstatninger til ofre for fortidens slaveri skrevet ind i konferencens slutdokument. Den stærke jødiske lobby i USA er desuden fortørnet over, at arabiske lande igen vil forsøge at få stemplet zionisme som racisme. Det var engang FNs officielle synspunkt. Men i 1991 ophævede verdensorganisationens generalforsamling den resolution fra 1975, der satte lighedstegn mellem zionisme og racisme. Efter Powells opblødning steg en række amerikanske diplomater på flyet til Genève.Embedsmænd prøver i disse dage i den schweiziske by at udjævne uenighederne før mødet i Durban. USAs boykottrusler havde forinden mødt skarpe protester i værtslandet Sydafrika. Forkvinden for landets parlament, Frene Ginwala, fandt det »meget mærkeligt«, at USA med sine højtbesungne frihedsidealer i grundloven forsøgte at indskrænke ytringsfriheden. »Ingen skal tirre os til tavshed med trusler om boykot og lignende tåbeligheder«, tilføjede undervisningsminister Kader Asmal. Egypten bløder op Men den slags fordømmelser har formentlig kun spillet en mindre rolle i USAs tilbagetog. Nok så vigtigt tyder meldinger fra Genève på, at forhandlingerne allerede er gået langt i retning af at få det arrangeret sådan, at Colin Powell og hans præsident, George W. Bush, også kan være med. Egyptens FN-ambassadør sagde forleden, at hans land ikke ville presse på for at få erklæret zionisme racistisk. Og fra forhandlingerne bag lukkede døre forlød, at kun Syrien stod hårdt fast på synspunktet. Med hensyn til slaverispørgsmålet har USA fået støtte fra FNs generalsekretær, Kofi Annan - der ellers er født i Ghana, tidligere kendt som Guldkysten og centrum for dansk slavehandel i Afrika. Også EU har afvist spørgsmålet om erstatninger, men på den diskrete måde: Ved at lade USA taget skraldet med boykottruslerne har EU-landene selv undgået fordømmelser. Selv om zionisme og erstatning for slaveri skulle være på vej ud af erklæringerne, er der stadig voldsomme grøfter at udfylde. Kladden til slutdokumentet afslører u-landenes behov for at forklare racisme som et udslag af fortidens slaveri og kolonialisme (læs: Europas og USAs handlinger). Bidragende vestlige lande forsøger i stedet at koncentrere sig om de nutidige udslag af racisme, herunder fremmedhad, nutidigt slaveri og Indiens kastesystem. Zimbabwe leverede forleden et eksempel på, hvordan racisme-konferencen kan blive et bredt opgør mellem den rige og den fattige verden. Landets justitsminister varslede, at Zimbabwe i Durban vil forlange erstatning for den jord, som britiske kolonialister tog fra afrikanere i forrige århundrede. Det sker på et tidspunkt, hvor store dele af den vestlige verden har travlt med at fordømme Zimbabwes præsident Robert Mugabe for at konfiskere jord fra hvide uden kompensation.