Seks palæstinensere i nat dræbt angiveligt i et israelsk angreb i landsbyen Fara nær den jødiske bosættelse Alon Moreh på Vestbredden. De seks menes at have været medlemmer af den såkaldte al-Aqsa Martyrernes Brigade, som er en bevæbnet fraktion af palæstinenserlederen Yasser Arafats Fatah-bevægelse. Det er endnu uklart, hvad der forårsagede eksplosionen. I sidste uge påtog fraktionen sig ansvaret for drabet på en ung israeler, hvis lig blev fundet i byen Ramallah på Vestbredden. Eksplosionen fulgte i kølvandet på en dag plaget af vold i Jerusalem. Her stormede israelsk politi muslimernes hellige al-Aqsa moské, efter at palæstinensere ifølge øjenvidner havde kastet sten ned på bedende jøder ved grædemuren.
Seks palæstinensere dræbt
Lyt til artiklen