Tyrkisk politiker trues med fængsel for at undersøge tortur

Lyt til artiklen

Politiken tirsdag: Menneskeretsforkæmpere fra flere lande har lagt pres på den tyrkiske regering for at redde et parlamentsmedlem, der bekæmper brugen af tortur i Tyrkiet. Sema Tutar Piskinsüt, der i to år har været formand for det tyrkiske parlaments menneskeretskommission, er truet af retsforfølgelse på grund af sine undersøgelser af mulige torturhandlinger på tyrkiske politistationer. En dommerkomité fra USA skriver i et brev, der citerer forskellige FN-aftaler, til den tyrkiske justitsminister, Hikmet Sami Türk, at han bør »gøre det klart for dommere og anklagere, at deres opgave er at undersøge og straffe dem, der udfører tortur - ikke dem, der afslører torturhandlinger«. Brevet er skrevet som svar på en beslutning truffet af landets chefanklager, Bekir Selcuk, om at Sema Tutar Piskinsüts parlamentariske immunitet skal ophæves, så hun kan anklages for at hjælpe kriminelle. Det er også meningen, at hun skal anklages for at holde information tilbage, da hun nægter at udlevere identitet og opholdssted på tidligere indsatte. Der er tale om mennesker, som hun har interviewet som formand for parlamentets menneskeretskommission. Piskinsüt er medlem af premierminister Bülent Ecevits Demokratisk Venstreparti. Hendes undersøgelser gav betydelige vidnesbyrd om tortur, og det skabte forbavselse og undren, da hun fremlagde torturinstrumenter i den lovgivende forsamling for at støtte sine opdagelser fra sidste år. Blandt torturinstrumenterne var den 'palæstinensiske krog', en lang træstage, som de anholdte blev bundet til, før de blev hængt op i håndleddene eller armene. Piskinsüt påpeger, at hun »ikke lavede undersøgelserne på egen hånd, men på parlamentets vegne. Det var med baggrund i parlamentets inspektionsret«. Hun fortæller, at parlamentskomiteen interviewede omkring 8.500 anholdte og indsatte, og komiteen vedtog enstemmigt at holde deres identiteter hemmelige. Sema Tutar Piskinsüt siger, at chefanklagerens anstrengelser ikke kan »stoppe folkets krav om forbedrede menneskerettigheder. Dette er ikke længere til at standse«. Forbedringer i menneskerettighederne er en forudsætning for tyrkisk medlemskab af EU. Den anklagede politiker siger, at hun vil se frem til ophævelsen af sin immunitet, fordi det vil sætte gang i debatten om menneskerettigheder. Tyrkiet indrømmer, at tortur sommetider udøves af ansatte i sikkerhedsapparatet, men hævder, at det ikke sker systematisk. Tortur er ulovligt i Tyrkiet, men menneskeretsaktivister klager over, at torturbødler sjældent straffes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her