Mere regn på vej mod de oversvømmede områder i delstaten Orissa på Indiens østkyst. Derfor kæmper nødhjælpsfolk om kap med tiden for at forebygge yderligere ødelæggelser. Både lokale og internationale organisationer opbygger nu nødhjælpslagre, og der arbejdes hårdt på at nå ud til de omkring 500.000 mennesker, som er isoleret på grund af katastrofen, oplyser Dansk Røde Kors. Det officielle dødstal er nu oppe på 82, og det anslås, at mere end otte millioner mennesker i den fattige delstat er berørt af oversvømmelserne. Omkring en million mennesker har akut behov for hjælp. Indisk Røde Kors har sammen med Internationale Røde Kors sat sig som mål at rykke ud med mad, tæpper og plasticpresenninger til 156.000 mennesker. Planen er at nå ud til de strandede mennesker på jordvolde og tagrygge med små både og med helikoptere. Dansk Røde Kors har allerede bidraget til hjælpeoperationen med højproteinkiks fra katastrofelagre i Gujarat i det nordvestlige Indien. Internationale Røde Kors hjælper også ofrene i Pakistan, hvor pludselige stormfloder de seneste dage har dræbt mindst 232 personer. Røde Kors uddeler telte, tæpper og tøj i det værst ramte distrikt, Mansehra. De kraftigste regnskyl i omkring 100 år omkring storbyerne Islamabad og Rawalpindi satte ind den 23. juli og overraskede tusinder af mennesker. Flodbølger har skyllet huse og hele landsbyer væk.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen