Makedonsk fredsforsøg

Politiken fredag: EUs udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, sagde i aftes efter en dags forhandlinger i den makedonske hovedstad Skopje: »Den politiske proces er tilbage på sporet, og våbenhvilen er tilbage på sporet«. Solana og NATOs generalsekretær, George Robertson, fik tilsagn om genoptagelse af fredsforhandlinger imellem de makedonske og albanske partier. Landets præsident, Boris Trajkovski, sagde, at det vil ske i den albanske hovedby Tetovo, hvor kampe siden søndag har skabt frygt for totalt sammenbrud for den våbenhvile, som blev indgået 6. juli. Trajkovski sagde ikke, hvornår forhandlingerne genoptages, og det er stadig usikkert, om det betyder, at de nationalistiske makedonske partier nu er parat til kompromis. Forhandlingerne brød sammen i sidste uge, fordi nationalisterne afviste en internationalt støttet fredsplan, som skulle gøre albansk til halvofficielt sprog. Robertson og Solana kom til Skopje, fordi en aftale med den albanske oprørsbevægelse UCK havde skabt håb om, at de kunne genstarte fredsprocessen. Men dagen i går bød også på tilbageskridt. Indenrigsministeriet i Skopje udstedte international arrestordre imod 11 UCK-ledere med henblik på at retsforfølge dem for krigsforbrydelser. Blandt dem er UCKs politiske leder, Ali Ahmeti, som onsdag indgik en aftale med NATOs mægler Peter Feith om tilbagetrækning af UCK-styrker ved Tetovo. Ifølge aftalen skulle UCK i går trække sine styrker tilbage til positionerne fra før indgåelsen af en NATO-formidlet våbenhvile på den betingelse, at de rømmede områder forbliver afmilitariserede. George Robertson oplyste i går, at tilbagetrækningen var i gang i henhold til aftalen, der også havde de makedonske sikkerhedsstyrkers underskrift. Indenrigsminister Ljube Boskovski, der kastede grus i maskineriet med arrestordren, er en af regeringens nationalistiske høge. Han støtter ministerpræsident Ljubco Georgievskis hårde kritik af NATO og EU for ensidigt at støtte den albanske side i konflikten. Den type officielle fordømmelser udløste tirsdag bitre etnisk- makedonske demonstranters stenkast imod de britiske, tyske og amerikanske ambassader og OSCEs mission i byen. Forfejlet politik Europaparlamentets Makedonien-udsending, Hannes Swoboda, anklagede dagen efter EU for at bidrage til vold og uro med en forfejlet politik. Han mener, at kampene i Makedonien bl.a. er fremprovokeret af det internationale samfunds fejltagelser i Kosova. Afvæbningen af UCK i efteråret 1999 efter NATOs bombardementer af Jugoslavien kaldte han »en farce«, da UCK fik lov at beholde de fleste af de våben, som nu er i Makedonien. Præsident Trajkovski bifalder i modsætning til sin ministerpræsident NATOs og EUs engagement i Makedonien. Han har fordømt de »modbydelige og destruktive« angreb på vestlige missioner i Skopje. Splittelsen er således stor både i den makedonske ledelse og i UCK. Den 35-årige oprørskommandant Leka, der er veteran fra kampene imod de serbiske styrker i Kosova, nægtede at trække sine styrker tilbage. »Vi kan ikke overlade kvinder og børn i hænderne på Tigre og Ulve«, sagde han med henvisning til navne på makedonske specialstyrker. Albanerne udgør omkring en tredjedel af Makedoniens befolkning. Vestlige iagttagere i Skopje tvivler på, at høgene på begge sider reelt støtter fredsprocessen. De mener, at deres primære interesse er at give den anden part skylden for sammenbrud.