George Bush alene i verden

Politiken lørdag: Er det muligt at finde en international traktat, som USAs præsident George W. Bush bryder sig om? Næppe, siger Det Hvide Hus' kritikere. De tilføjer, at det er lige så slemt, at den amerikanske regering heller ikke har udarbejdet alternativer til eksempelvis Kyoto-protokollen om global opvarmning og Konventionen om Biologiske Våben, som amerikanerne bekæmper med næb og kløer. Amerika går enegang på den internationale scene. Blot i den seneste uge har Bush-regeringen sat hælene i på følgende områder: For eksempel har USA netop afvist den FN-plan, der skal begrænse mængden af biologiske våben i verden. USA står alene blandt 178 nationer om virkeliggørelsen af Kyoto-aftalen, og Bush truer med at boykotte FNs konference om racisme i august i Sydafrika, hvis zionisme og erstatning til slaver ikke fjernes fra dagsordenen. Tit er grunden tydelig. Da USA i sidste uge hindrede en effektiv aftale, der skulle stoppe den illegale handel med håndvåben, var det for ikke at støde den magtfulde National Rifle Association (NRA), der bidrog til valget af Bush som præsident. Lige fra den første dag i Det Ovale Værelse har Bush ledet »et frontalangreb på internationale traktater«, sagde Ivo Daalder, som var medlem af USAs Nationale Sikkerhedsråd under præsident Bill Clinton, for nylig. Koret af kritikere mener, at USA praktisk talt står alene med sin modstand mod aftaler, som stort set alle andre er enige om. Kun ja til det bedste Amerikanske ministre benægter, at man har valgt en enegangspolitik. Bush og hans toprådgivere siger, at man kun vil tilslutte sig internationale konventioner, hvis de er til USAs klare fordel. Hvis det ikke er tilfældet, så er Bush-regeringen ikke bange for at sige nej. »Med tiden tror jeg, folk vil indse, at vi ikke går enegang, men er dybt engageret. Fra tid til anden vil der dog være traktater, som vi ikke mener tjener vores interesser«, sagde udenrigsminister Colin Powell torsdag under et besøg i Vietnam. Viceministeren for våbenkontrol og international sikkerhed, John Bolton, er mere ligefrem. I den forløbne uge sagde Bolton til Senatets udenrigsudvalg: »Vi har ingen poppedrenge eller eftersnakkere i Bush-regeringen. Vi er en praktisk og realistisk indstillet gruppe mennesker«. Kritikerne af Bush ser et mønster af modstand mod internationale organisationer og aftaler. Bush-regeringen forsøger konstant og konsekvent at underminere multilaterale traktater, der skal øge den internationale sikkerhed. Og det største problem er, at amerikanerne ikke stiller op med alternativer. Når det gælder Kyoto-aftalen og miljøet, så har Bush trods løfter ikke præsenteret nye ideer til at bekæmpe den globale opvarmning. Man har heller ikke gjort klart, hvordan konventionen om biologisk krigsførelse kan justeres, så den kan tilfredsstille amerikanerne. Når det gælder atomvåbenkontrol, så bevæger Bush sig væk fra traktater, som i lang tid har skabt grundlaget for nedrustning og en sikrere verden. Selv ændringer til nedrustningstraktater, der blev udarbejdet af hans far, præsident George Bush - såsom START II - har præsidenten ikke planer om at lade Senatet ratificere. Bush-regeringen påpeger, at Clinton også havde problemer med mange af de traktater, som Bush er imod. Clinton underskrev ganske vist Kyoto-aftalen, men han vidste, at den ikke havde en kinamands chance for at blive godkendt i Senatet. Det samme gælder indførelsen af en international krigsforbryderdomstol, som Clinton ligeledes skrev under på. Men Bush er gået et skridt videre. Regeringen har bedt FN tilbagekalde Clintons underskrift.