(Næsten) ikke et ord om økonomien

Politiken fredag: Godt nok er verdens lidt haltende økonomi på dagsordenen, når lederne af G8 i eftermiddag mødes i den afspærrede italienske by Genova. Og sandsynligvis vil de tale om de grålige skyer over blandt andre den amerikanske, brasilianske og japanske økonomi, kursernes udvikling og renternes ditto. Men ifølge David Ignatius, kommentator ved et af Australiens største dagblade, The Age, er der er ikke mange tegn på, at toplederne har forstået den potentielle alvor af det lavtryk, der hænger over verdensøkonomien. Tværtimod, skriver David Ignatius, tyder deres hidtidige udtalelser på, at de blot vil se på hvert enkelt økonomisk marked for sig, undlade at lægge krisetegnene sammen - og dermed ikke se den afmatning, som kan true det globale marked. »Søvngængeragtigt bevæger lederen af Den Europæiske Centralbank sig og tror tilsyneladende (.), at den største økonomiske trussel er inflation. Hvis man gav en pris til den politik, som uden at ville det kunne dreje en afmatning til en depression, så ville min nominerede være Wim Duisenberg. På et tidspunkt, hvor EU virkelig behøver sparket fra en rentesænkning, synes Duisenberg med sin 'det går nok'-politik nærmest at lide af en vrangforestilling«, siger han - og fortsætter med at kritisere præsident Bush for ikke at give nogen klare meldinger »midt i alle disse globale stormvarsler«. Tirsdag, umiddelbart inden han fløj til Europa, løftede den amerikanske præsident, George W. Bush, dog sløret for en af sine idéer. Under sit gamle valgslogan 'Konservatisme med et menneskeligt ansigt' foreslog han, at blandt andre Verdensbanken ændrede sin politik over for udviklingslandene, så banken skulle give landene flere økonomiske tilskud i stedet for lån. Ikke så smart endda Forslaget overraskede ifølge Financial Times de andre lande i G7, der dominerer Verdensbankens bestyrelse. De mente, at forslaget ville medføre, at landene rystede op med flere penge - i stedet for at lade den nuværende hjælp i højere grad finansiere af u-landenes tilbagebetaling af lån. På lederplads skrev avisen, at forslaget måske ikke var så smart endda. Blandt andet fordi et lån øger bevidstheden om, hvordan pengene bruges.