Titusinder af spanierne samledes i aftes til demonstrationer i byer rundt om i Spanien i protest mod weekendens to drab, som den baskiske separatistbevægelse ETA anklages for at stå bag. Det største tilløbsstykke var demonstrationen i Tolosa, byen hvor den 44-årige Mikel Uribe, der var baskisk politibetjent, blev skudt og dræbt i lørdags. Men også i andre byer i baskerlandet samt i den spanske hovedstad Madrid, Barcelona, Valencia og Sevilla samledes folk. Forud for drabet på Uribe blev den konservative lokalpolitiker Jose Javier Mugica Astibia dræbt af en bilbombe i byen Leiza i Navarra regionen. I regionens største by Pamplona gik 45.000 mennesker i aftes i optog for at vise deres afsky mod forbrydelsen.
Tusinder i demonstrationer mod ETA-drab
Lyt til artiklen