Sviende bet til Blair

Politiken onsdag: Over 100 vrede Labour-folk var med til at tilføje deres egen partileder, premierminister Tony Blair, et sviende nederlag i parlamentet i London. Det skete, da de sammen med konservative og liberal-demokratiske parlamentsmedlemmer forkastede en plan fra regeringen, der vil fjerne de kritiske formænd for to af parlamentets komiteer. Regeringens plan møder modstand fra mange af Labours mindre fremtrædende parlamentsmedlemmer og fra venstrefløjen. De ser den som et forsøg fra regeringens side på at tage magten fra Underhuset, fordi de to udvalgsformænd har været kritiske over for regeringen. Hvilket i øvrigt er deres opgave, for udvalgene er nedsat til at overvåge regeringens politik. Stiller ubehagelige spørgsmål Både formanden for trafikudvalget og formanden for det udenrigspolitiske udvalg er Labour-politikere. Og de er blevet kendt for at stille ubehagelige spørgsmål til regeringens politik. Derfor blev Gwyneth Dunwoody og Donald Anderson streget fra regeringens liste over nye medlemmer til de to udvalg og erstattet med folk, der betragtes som mere tro mod Blair. Premierministeren var klar over kritikken. Derfor var Labours parlamentsmedlemmer stillet frit inden afstemningerne, hvor nederlaget til regeringen blev på henholdsvis 301 mod 232 og 308 mod 221 stemmer. Regeringen skal nu komme med to nye lister over medlemmer til de to udvalg. Labours gruppeformand, Hilary Armstrong, lovede i går, at Gwyneth Dunwoody og Donald Anderson kommer med på de nye lister, der skal til afstemning i morgen. Begyndende splittelse Oprøret mod Tony Blair afspejler en begyndende splittelse i Labours parlamentsgruppe. Under hans første fire år som premierminister fungerede partidisciplinen upåklageligt, fordi utilfredse Labour-politikere holdt deres mund af frygt for, at de konservative skulle vende tilbage. Men efter Labours anden overvældende valgsejr i juni - med et flertal på 161 mandater - begynder de utilfredse at røre på sig. Det er især partimedlemmer på venstrefløjen, som ikke deler Blairs iver efter privatiseringer. De har fået støtte af andre, mindre kendte gruppemedlemmer, som føler, at regeringen tiltager sig mere og mere magt på gruppens og Underhusets bekostning.