Indiansk vrede over lov

Politiken søndag: Trods massiv afvisning og protester fra indianske organisationer stod det i weekenden klart, at et flertal af Mexicos 32 delstater godkender en kontroversiel reformlov om den indianske befolknings rettigheder. Loven, der langtfra opfylder de indianske krav om autonomi, betyder også et sammenbrud for håbet om fred mellem regering og oprørsbevægelsen zapatisterne i den urolige delstat Chiapas. »Vi venter en særdeles kraftig reaktion fra zapatisterne meget snart. Denne lov er en fornærmelse mod et folk, der allerede har tålt alt for meget«, hed det lørdag fra paraplyorganisationen Det Nationale Indianske Institut (INI). Kravene om autonomi for Mexicos 10 millioner indianere blev formuleret efter zapatisternes korte væbnede opstand i 1994, der satte international fokus på de oprindelige folks usle levevilkår, især i landets sydlige delstater. Efter blodige kampe mellem hæren og zapatister indledte regering og oprørere fredsforhandlinger, der i 1996 mundede ud i en aftale om autonomi for den indianske befolkning. Regeringen fik imidlertid kolde fødder og overholdt ikke aftalen af frygt for en opsplitning af landet. Konflikterne i Chiapas er siden kun optrappet. Da en ny regering sidste år satte det enevældige Institutionelle Revolutionsparti, PRI, fra magten, var det bl.a. på løfter om at skabe fred med zapatisterne. Den ny præsident, Vicente Fox, sendte straks den oprindelige aftale til godkendelse i landets kongres. Men præsidentens gode vilje havde ikke flertal i kongressen, hvor ultrakonservative kræfter formåede at få vedtaget en udvandet lov. Zapatisterne afbrød omgående den spirende dialog med regeringen. Siden har loven været sendt til godkendelse i Mexicos 32 delstater. Den er blevet afvist af alle de delstater, hvor den indianske befolkning er stærkt repræsenteret, men godkendt af mere end halvdelen, hvilket afgør sagen. Ministeren for indianske anliggender, Xóchitl Gálvez, der selv er indianer, beklagede dybt udfaldet i går, og opfordrede indtrængende zapatisterne til alligevel at forhandle med regeringen. »Jeg har arbejdet meget hårdt for denne lov, men der er ikke mere, jeg kan gøre. Måske har jeg ikke gjort mit arbejde godt nok, men jeg håber inderligt, at vi kan komme videre i en dialog med zapatisterne«, sagde hun. Zapatisterne selv har indtil videre forholdt sig tavse.