Pletskud over Stillehavet

Politiken mandag: Godt 230 km over Stillehavet lykkedes det natten til søndag for det amerikanske forsvar at nedskyde et 'fjendtligt' missil, der var opsendt fra Vandenberg-basen på den amerikanske vestkyst. Dermed scorede videnskabsmændene og det amerikanske forsvar den første teknologiske triumf i bestræbelserne på at udviklet et missilforsvar, og præsident George W. Bush scorede en politisk gevinst i bestræbelserne på at skabe missilskjoldet. Tidligere var to ud af tre forsøg, der blev gennemført, mens Bill Clinton var præsident, mislykkedes. Prisen for hvert forsøg er anslået til 100 millioner dollar (870 millioner kroner). En videooptagelse, der natten til søndag blev vist i det amerikanske forsvarsministerium, viste en ildkugle, før skærmen blev sort. Videoen blev sendt fra det nedskudte missil, som medførte en 'falsk' atomladning. »Vi tror, at det var en ubetinget succes. Vi ramte plet, og det er blevet bekræftet af alt vort måleudstyr«, sagde generalløjtnant Ronald T. Kadisk, der er den militære leder af missilprojektet. »Men en enlig test er kun et skridt på vejen«. Kadisk sagde, at alle oplysningerne om den vellykkede nedskydning af missilet først vil være klar om et par måneder. På forhånd havde forsvarsminister Donald Rumsfeld og andre topfolk i den amerikanske regering forsøgt at dæmpe forventninger til forsøget, men resultatet vil give projektet et hårdt tiltrængt skub bagi. »At ramme et ballistisk missil med en anden raket er under alle omstændigheder en imponerende teknologisk bedrift, men man kan ud fra det ikke slutte, at det vil være muligt at beskytte det amerikanske folk mod et ballistisk missilangreb«, sagde Robert Sherman i går. Han er leder af de amerikanske videnskabsmænds strategiske sikkerhedsprojekt. Gennemskuede ballon Missilet, der skød det indkommende missil ned, blev opsendt fra Kwajalein-basen på Marshalløerne i Stillehavet, og det identificerede målet korrekt i stedet for at lade sig distrahere af en ballon, der blev udløst fra det 'angribende' missil. Opsendelsen blev en anelse forsinket af aktivister fra Greenpeace, der havde samlet sig ved Vandenberg-basen. Greenpeace protesterer mod missilskjoldsprogrammet, som ifølge bevægelsen er »en af de største trusler mod verden og vil føre til et nyt våbenkapløb«. Nattens forsøg var ikke i sig selv en krænkelse af den Anti-Ballistiske Missiltraktat (ABM-traktaten), som blev indgået mellem præsident Richard Nixon og den sovjetiske leder Leonid Bresnjev i 1972. Men præsident Bush' planer omfatter også havbaserede forsvarsmissiler og rumplacerede laser-forsvarssystemer. Det vil være en krænkelse af traktaten, som Bush kalder et arvestykke fra den kolde krig. Traktaten havde som formål at hindre et oprustningskapløb, men Bush mener, at det er nødvendigt med et missilskjold til beskyttelse mod såkaldte slyngelstater som Nordkorea, Irak og Iran. Amerikanske ambassadører rundt om i verden fik for et par dage siden at vide, at de godt kunne forberede sig på, at USA om kort tid overtræder traktaten. Både Rusland og en række af USAs europæiske allierede har skarpt kritiseret projektet. Nattens forsøg blev da også fordømt af både Rusland og det kinesiske nyhedsbureau Xinhua, der er talerør for regeringen i Beijing. Bush' planer omfatter en bevilling på 8,3 milliarder dollar (73 milliarder kroner) til et missilforsvar alene i 2002. Omkring halvdelen af disse penge skal bruges til videreudvikling af det system, der havde så stor succes over Stillehavet.