Stolt Milosevic langer ud efter NATO

Lyt til artiklen

Den afsatte og fængslede tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic siger, at han er »stolt« af, hvad han har gjort for sit land, sagde en af hans juridiske rådgivere tirsdag. Den canadiske advokat Christopher Black, der mødtes med Milosevic mandag i Haag, citerede den arresterede leder for at sige: »Jeg er stolt over alt, som jeg har gjort for mit folk og mit land. Alt, hvad jeg har gjort, var ærligt. Alt, hvad jeg gjorde, var at udøve min ret til at forsvare mit land«. Black fortalte den hollandske tv-kanal Nova, at Milosevic også havde sagt: »Det er derfor jeg blev arresteret. De skyldige parter finder man ikke her (ved FNs Krigsforbryderdomstols fængsel i Scheveningen), men i NATO-hovedkvarteret. Den canadiske advokat havde mandag et to timers møde med Milosevic i Scheveningen, Han bekræftede, at Milosevic er indstillet på fortsat at føre sit eget forsvar ved krigsforbryderdomstolen. Milosevic er anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden for sin rolle i krigen i 1998-99 mod den serbiske provins Kosovas etniskalbanske befolkning. Black fortalte Nova, at Milosevic var ved godt helbred og ikke tænkte på selvmord. »Han er afslappet, han ryger, han er psykologisk stærk. Diskussionen var afslappet. Han er beslutsom, hans moral er god. Han siger, at han ikke er bange for noget, og at han er uskyldig«, sagde den canadiske advokat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her