Politiken torsdag: Få timer efter at dagbladet The Washington Post tirsdag havde afsløret, at Det Hvide Hus havde indgået en hemmelig aftale med Frelsens Hær, der skulle have givet religiøse organisationer lov til at diskriminere mod bøsser og lesbiske, ophævede Det Hvide Hus i går aftalen efter voldsomme protester fra moderate republikanere og demokrater i Kongressen samt fra menneskerettighedsorganisationer. Ifølge et dokument som avisen havde fået fingrene i, var Det Hvide Hus ved at lave en fast aftale med Frelsens Hær om et cirkulære, der skulle fritage velgørende organisationer fra enkeltstaternes bestræbelser på at hindre diskrimination af bøsser og lesbiske. Frelsens Hær havde som den største velgørenhedsorganisation i USA på sin side lovet at støtte regeringens planer om at lade religiøse organisationer distribuere sociale ydelser med penge fra statskassen. Det er præsident George W. Bush selv, der under og efter valgkampen varmt har talt for, at de religiøse organisationer skal have en central rolle i fordelingen af sociale ydelser. Det er planer, der er stødt på modstand både hos moderate republikanere, demokrater og nogle af de store religiøse organisationer. De sidste frygter, at et sådant samarbejde med staten vil underminere deres selvstændighed, mens de første mener, at ordningen vil undergrave forfatningens bestemmelse om adskillelse af kirke og stat. Den nu droppede aftale blev fortolket som præsidentens forsøg på at luske noget igennem, som ikke ville kunne overleve i den lovgivende proces, og den var en understregning af de tætte bånd mellem regeringen og de konservative religiøse grupper, der i stigende grad bliver betegnet som 'de republikanske talebanere'. Årsagen til Bush' manøvre var, at en lang række lokale lovgivende forsamlinger har vedtaget love, der forbyder religiøse grupper som Frelsens Hær at diskriminere mod homoseksuelle ved enten ikke at ansætte dem, ikke at forfremme dem eller ikke give dem normale ydelser på sundheds- og socialområdet. Frelsens Hær modtager årligt 300 mio. dollar (ca. 2,4 mia. kroner) fra staten til sit arbejde. Det var den store by Tucson i Arizona, der satte andre byer og enkeltstater i gang med at udarbejde tillægslove mod diskrimination af homoseksuelle. Tucsons bystyre afbrød for et par år siden forbindelsen med Det Amerikanske Spejderkorps, fordi det diskriminerer mod bøsser. I april i år vedtog staten Maryland som den 12. stat love, der gør det strafbart at diskriminere på områder som beskæftigelse, boliger og offentlige ydelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























