Urolig start på våbenhvile

Politiken lørdag: Den seneste våbenhvile i Makedonien, der trådte i kraft torsdag ved midnat, begyndte ligesom de forrige af slagsen i den over fire måneder lange konflikt med lyden af granatnedslag, kamphelikoptere og skudsalver. Først fredag morgen så våbenhvilen ud til at træde i kraft. Kort efter at våbenhvilen blev annonceret, var der voldsomme kampe her i Tetovos forstæder. En overgang afspærrede de albanske oprørere to udfaldsveje til byen fortæller indbyggere til Ritzau. Men fredag morgen døde de voldsomme kampe, der resulterede i mere end tolv sårede, ud. Både oprørerne og regeringshæren synes at have trukket sig tilbage fra Tetovos forstæder. I landsbyen Poroj har man således ikke set noget til regeringshæren eller politiet i mere end to måneder, fortæller Isak Bajrami, en indbygger i landsbyen. Oprørerne derimod bevæger sig frit igennem byen. Mens hr. Bajrami taler, standser en bil fyldt med sortklædte mænd med skråhuer og walkietalkier. En vigtig forsyningsrute går gennem landsbyen, der ligger få kilometer fra Tetovos centrum, men reelt kontrolleres af den albanske oprørsbevægelse UCK. »Det gode ved våbenhvilen er, at nu ved jeg tusind procent sikkert, at NATO kommer og beskytter os som i Kosovo«, siger Isak Bajrami. Våbenhvilen, der skal overvåges af 3.000 NATO-soldater, ses af iagttagere som en sejr for den albanske side, der ønsker en international mægler i konflikten. Soldaterne skal indsættes 15. juli for at afvæbne oprørerne. Men NATO har gjort det klart, at alliancen kun vil indsætte styrkerne såfremt der foreligger en våbenhvile, som begge parter respekterer og en politisk aftale mellem partierne i parlamentet. Med våbenhvilen har regeringen givet sig selv mindre end ti dage til at nå til enighed med de albanske partier . Men forhandlingerne om denne aftale er ikke kommet videre på trods af, at både EU og USA har sat sendt to særlige udsendinge til Makedonien for at hjælpe forhandlingerne på vej. Ud over øget selvstyre og ændring af landets grundlov, så den henviser til både den makedonske og den albanske nation, kræver den albanske side at de albanske partier får veto over alle regeringsbeslutninger. Dette vil den makedonske side i forhandlingerne under ingen omstændigheder gå med til. Der er ikke tale om noget gennembrud i forhandlinger. Snarere er der tale om et absolut minimum for at kunne starte forhandlingerne, siger en vestlig diplomat i Skopje til Ritzau. Her ser man våbenhvilen, der blev forhandlet igennem af NATO, som endnu et tegn på at vesten ikke vil give den makedonske hær frie hænder til at nedkæmpe oprørerne.