For anden nat i træk var der i nat raceuroligheder i den nordengelske by Bradford. En gruppe unge angreb en indisk restaurant og en asiatisk ejet benzinstation, sagde øjenvidner. Der var ingen rapporterer om tilskadekomne. Men allerede natten til sønadag gik det alvorligt galt i den britiske by Bradford. Omkring 200 unge af asiatisk afstamning kastede hundreder af øresønderrivende kanonslag mod politiet under den fem timer lange gadekamp i Westgate, White Abbey Road og Whetley Hill i Bradfords asiatiske kvarter. »Der var regulært kaos uden for Allison's Bar, hvor en stor gruppe hvide mænd af fuld kraft kastede flasker efter alt og alle. De tog fat i en ung, asiatisk fyr og tævede ham fra sans og samling. De hvide fyre råbte taktfast »Kom så! Kom så!«. Jeg ved ikke, om de var fra National Front - de lignede mere Bradfords sædvanlige fulderikker lørdag aften«. »Derefter udartede det sig. Det var den mest hensynsløse og sygelige vold, jeg har set - asiatiske fyre slog bare ned på alle inden for rækkevidde«. Sådan fortæller et af øjenvidnerne om den aften, der skulle udvikle sig til de værste britiske raceoptøjer i to årtier. Den højreorienterede bevægelse National Front havde bebudet en march - også selvom den var blevet forbudt af politiet, netop på grund af den ophedede stemning. Selvom politiet foretog nogle anholdelser, væltede horder af unge gennem byens centrum og smed kasteskyts gennem butiksruder og bombarderede politiet med brosten. Skrækslagne folk på indkøb måtte søge dækning. Butiksansat Samantha Jones, 18, fortalte grædende: »Pludselig brød det ud, og det lød som en krigszone. Vi var totalt rædselsslagne og lammede af frygt«. En beboer fra et kvarter i nærheden, Ayub Ansari, så til i rædsel. »Vi var her i går aftes og forsøgte at stoppe dem«, fortalte han. Men de var for vilde og hæmningsløse. Vi er meget kede af det. Vi bor her og vil bare have fred. Det har intet med muslimer at gøre, det har intet med islam at gøre«. »Vi giver ikke politiet skylden, Der er ikke nogen som helst undskyldning for, hvad de unge har gjort. Hvad kan undskylde vold på materielle ting og uskyldige mennesker?«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























