Politiken torsdag: EU-kommissionens formand, Romano Prodi, har åbenlyst været i syv sind efter det irske nej til Nicetraktaten om EUs udvidelse. Men han forsikrer, at han har tænkt sig grundigt om, inden han i går skiftede hest en gang til. Den seneste melding er, at udvidelsen går videre, selvom Nicetraktaten falder. Men det vil forsinke optagelsen af de nye lande, og det vil kræve, at den planlagte reform af traktaten i 2004 rykkes frem, forklarede Romano Prodi i går i Europaparlamentet. EUs officielle linie, som Prodi i begyndelsen støttede, er, at Nicetraktaten skal og vil blive ratificeret af alle 15 medlemslande. Det irske nej er et irsk problem, som den irske regering og det irske parlament må løse, som de bedst kan. Den linie blev lagt straks efter det irske nej og bekræftet først af de 15 udenrigsministre (herunder den irske), og senere af de 15 stats- og regeringschefer på EU-topmødet i Göteborg. »Men vi må ikke undervurdere vigtigheden af det irske nej. Det rejser et helt afgørende spørgsmål: Hvad sker der, hvis Nicetraktaten trods alle vore anstrengelser ikke bliver ratificeret? Nogle mennesker (de 15 udenrigsministre og de 15 stats- og regeringschefer, red.) har ikke kunnet modstå fristelsen til at svare, at det spørgsmål ikke er på dagsordenen. Men det vil ikke være ansvarligt, hvis jeg som kommissionens formand svarede på den måde«, sagde Romano Prodi. Han mente, at det kan blive nødvendigt at fremrykke den næste regeringskonference, så EU ikke bliver tvunget til at bryde sin løfter til ansøgerlandene om, hvornår de kan komme ind. EU-parlamentariker Helle Thorning-Schmidt (S) kalder kommissionens skiftende meldinger »helt utroligt forvirrende«, og hun frygter, at kommissionen er ved at lade halvdelen af de ti østeuropæiske ansøgere i stikken. Den nuværende traktat giver kun plads til fem nye medlemmer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























