Milosevics hustru får udstedt besøgsvisum

Slobodan Milosevics hustru, Mira Markovic, kan snart få lov til at besøge sin fængslede mand, der er tiltalt for krigsforbrydelser ved FNs krigsforbryderdomstol i Haag i Holland. Mira Markovic har hidtil haft indrejseforbud til EU, men efter at Milosevic blev udleveret til Haag-domstolen af de jugoslaviske myndigheder i sidste uge, kan de hollandske myndigheder udstede et besøgsvisum til Mira Markovic. Det forventes at ske inden længe, sagde en talsmand for EUs udenrigskommissær, Chris Patten, torsdag i Bruxelles. De 15 EU-lande har udstedt visumforbud for 12 personer i kredsen omkring Slobodan Milosevic, heriblandt Mira Markovic, men en undtagelse i forbudet tillader de hollandske myndigheder at udstede indrejsevisum til personer, der er i familie med de tilbageholdte i Haagdomstolens særlige fængsel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her