Senat i opgør med Bush om sundhedsreform

Lyt til artiklen

Et flertal i USAs Senat lagde fredag op til konfrontation med præsident George W. Bush i spørgsmålet om amerikanske patienters ret til behandling. Dermed skærpes tonen mellem det demokratisk-kontrollerede Senat og den republikanske præsident. Sundhedsreformen, som blev vedtaget med stemmerne 59-36 efter næsten to ugers heftig debat, blev til en kamp mellem USAs store private sygesikringsorganisationer, der omfatter både hospitaler og forsikringsselskaber, og en række patientorganisationer. Bush har truet med at nedlægge veto mod lovgivningen, der også skal gennem det republikansk-dominerede Repræsentanternes Hus for at blive lov. Det forslag, som Senatet vedtog fredag, betyder, at patienter får større muligheder for at lægge sag an, hvis de store sygesikringsorganisationer (såkaldte HMO'er) ikke yder den rette behandling. »Denne lov sætter advokaternes interesser over patienternes«, sagde Bush i en meddelelse. Mens danske patienter slås med lange ventelister, må amerikanske ofte slås med sygesikringsorganisationerne om, hvem der skal betale en hospitalsregning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her