Makedonien kastet ud i kaos

Politiken onsdag: Makedonien skrider time for time hovedløst mod en åben borgerkrig. Ekstremisterne blandt både makedonere og etniske albanere har allerede med deres handlinger forkastet en politisk fredsaftale, endnu inden den er underskrevet. EUs mæglerrolle er mislykkedes. Flygtningetallet nærmer sig nu de 100.000. De omkring 5.000 ophidsede unge makedonere, reservister og soldater, der sent mandag aften stormede parlamentet, så præsident Boris Trajkovski og andre politiske ledere måtte flygte ud ad en bagdør, havde helt klare meldinger: »Albanerne til gasovnene« og »ud med Trajkovski og regeringen«, lød deres kampråb. Indenrigsminister Ljuben Boskovski forsøgte at tale mængden til fornuft. Selv om han tilhører de makedonske høge, blev han piftet ud. Det er ham, der uden om regeringens flertal har 'indkaldt' reservister og uddelt håndvåben, så nu omkring 5.000 unge mænd, de fleste arbejdsløse fodboldfans, er bevæbnede. Amerikanske, franske og italienske NATO-tropper og internationale observatører sikrede i forgårs, at omkring 600 UCK-rebeller fra Aracinovo, en forstad til hovedstaden Skopje, blev evakueret som led i en lokal våbenhvile. UCK-folkene fik lov at tage deres våben med og blev transporteret til albansk besatte landsbyer oppe i bjergene nord for Skopje. Det var denne aftale, hvor 'terroristerne' fik lov at komme i sikkerhed, der udløste den makedonske vrede. UCK splittet Opløsningen i fronterne mellem moderate og høge fortsatte også på den albanske side. Mens en lokal UCK-leder, Commander Hoxha, udtalte, at UCK ville overholde våbenhvilen, indtil en aftale var på plads, så var der andre UCK- enheder, der fortsatte kampene. Uden for Tetovo i den vestlige del af landet, hvor albanerne er i flertal, blev en politipatrulje angrebet. En betjent blev dræbt, fem sårede. »Vi ser en opsplitning både på den makedonske og den albanske side. Det er høgene, der har overtaget. Nok har præsident Trajkovski stadig kontrol over hær og politi, men spørgsmålet er, om han tør beordre dem til at genoptage våbenhvilen«, lød vurderingen fra en vestlig diplomat. Som kampene og urolighederne fortsætter, stiger antallet af flygtninge og fordrevne. Albanere flygter til Kosova og det sydlige Serbien, mens makedonerne forlader Skopje og den vestlige del af landet til områder, hvor makedonerne er i flertal. Fordrevne Regeringen udbetaler hver dag omkring 55 kr. per person til 24.000 internt fordrevne makedonere, men regner med, at det er mindst det dobbelte antal, der har forladt deres hjem af frygt for urolighederne. UNHCR, FNs flygtningeorganisation, anmodede i går om en ekstra bevilling på 17 millioner dollar (150 millioner kroner) for at klare krisen. Der er kommet omkring 55.000 albanske flygtninge til Kosova. De fleste er indkvarteret privat, men der bliver i stigende grad brug for hjælp. EU har udpeget den tidligere franske forsvarsminister Francois Leotard til at tage til Skopje som mægler. Han skal opholde sig dér permanent i et forsøg på at holde gang i de politiske forhandlinger om en fredsaftale, der imødekommer de albanske krav om ligeret. Men EUs omdømme blandt makedonerne er på nulpunktet. Det var billeder af Javier Solana, der var det mest populære at sætte ild til, da demonstrationen var på sit højeste.